Tekstarkivet – Goldstein & Søn
Historiske informationer fra perioden 1850-1999
Prokurist Sarah Polack
Sarah Polack arbejdede i J. Goldstein & Søn fra 1895 til midt i 1930’erne. Da hun blev ansat, var Jacob Goldstein chef og daglig leder. Da hun sluttede var Nathan Philip eneejer, og firmaet havde holdt 50-års jubilæum. Dermed var hun en vigtig person i overgangen fra familiefirma til en mere professionel ledelse og organisation.
Olga Jessens 50-års jubilæum 1957
I sommeren 1957 holdt prokurist Olga Jessen jubilæum, og fotografierne viser, hvor fint der var pyntet op for hende. Bemærk at hun holder brevet med meddelelsen om Den Kongelige Belønningsmedaille for halvtreds års tjeneste i samme virksomhed.
Olga Jessens brev til Eskild Hartwig 1960
Til Eskild Hartwigs 25-års jubilæum i 1960 skrev Olga Jessen dette brev, der både giver et tilbageblik – til dengang han var en stor, køn dreng med gode talegaver – og et øjebliksbillede – af en leder, der kombinerer dedikation med humor og godt humør.
Fest på lageret ca. 1950
Fotografiet stammer ikke fra indvielsen af Vimmelskaftet 43 i 1952, men det kunne det godt have gjort med de forskellige ansatte, der tager en pause i arbejdet for at holde fest. Det skete ikke ofte hos Goldstein, var Karsten Philips kommentar, da han så billedet.
Eske Hansens tilbageblik 1952
Ved indflytningen i Vimmelskaftet 43 den 27. oktober 1952 holdt revisor Eske Hansen denne tale. Det var første gang siden 1905, J. Goldstein & Søn var flyttet, første gang siden grundlæggernes død. Navnlig 1940’erne havde været præget af usikkerhed – både under besættelsen og i efterkrigsårene, og Eske Hansen opridsede firmaets lange historie i bevidsthed om, at det nu var gået ind i en ny fase.
Landets mest moderne pels- og skindvarelager 1953
Da J. Goldstein & Søn var flyttet til Vimmelskaftet, gav fagbladet Dansk Hatte- & Bundtmagertidende 1. januar 1953 en begejstret beskrivelse af firmaets nye faciliteter. Her kan man læse om innovative tiltag som showroom, transportvogne med gummihjul, veldesignede lysforhold og fleksibel pladsanvendelse.
Gudrun Philips brev til Eskild Hartwig 1952
I sommeren 1952 skrev Gudrun Philip et langt brev til Eskild Hartwig, der var på rejse i Italien. Der er ikke mange så personlige dokumenter i virksomhedsarkivet som dette, der fortæller om den svære tid omkring ledelsesskiftet og om den voksende tillid mellem firmaets to nye ledere.
Meddelelser om Nathan Philips død 1951
Nathan Philip døde pludseligt i sit hjem d. 25. juli 1951. I denne blogpost har jeg samlet de meddelelser og mindeord, der blev sagt og skrevet i de følgende dage.
2-års gratiale til Nathan Philip 1900
Et par breve fra firmaets grundlægger Jacob Goldstein er bevaret. D. 23. august 1900 skrev han til sin sekstenårige lærling: Kjære Nathan Philip Efter at det som jeg er bleven oplyst af dig nu er 2 Aar i dag siden at du indtraadte i min Forretning, sender jeg dig 50 Kroner som extra Gratiale.
Nathan Philip begynder som lærling 1898
Den 23. august 1898 begyndte den fjortenårige Nathan Philip i en læreplads J. Goldstein & Søn i Lille Kongensgade 33. I gagebogen har Jacob Goldstein med sin kantede skrift indført hans navn og løn – 10 kroner – nederst på listen for september. Gagebogen giver et øjebliksbillede af det firma, Nathan Philip trådte ind i.
Digteren Emanuel Goldstein
Jacob og Rosas yngste søn, Emanuel Goldstein (1862-1921) blev symbolistisk digter. I 1889 formede han et nært venskab med den norske maler Edvard Munch. Da Munch i begyndelsen af 1900-tallet boede i København, var Emanuel og familien Goldstein vigtige kontakter.
Clara Josephson – datter og prokurist
Jacob og Rose Goldsteins datter, Clara Josephson (1864-1927) var den første prokurist, der udelukkende var beskæftiget med administrative opgaver i J. Goldstein & Søn. Selvom hun var med til at opbygge en selvstændig kontorenhed, har hendes rolle i virksomheden været overset indtil nu.
Medarbejdende ægtefælle Rose Goldstein
Rose Goldstein (1823-1901) var gift med firmaets grundlægger Jacob Goldstein. Hvilken rolle spillede hun i udviklingen fra buntmagerforretning til pelsgrossist? Som håndværkerkone havde hun vigtige ansvarsområder. Som ægtefælle har hun også haft indflydelse på, hvordan Jacob Goldstein blev integreret i Danmark.
Alfred Sanders beretning om firmaets historie
En fem sider lang håndskrevet sammenfatning. Alfred Sander beskriver blandt andet konflikterne mellem Nathan Philip og Moritz Goldstein i kompagniskabsperioden og de utrygge forhold under Danmarks besættelse, hvor førstemanden O. Storm-Nielsen for en tid måtte overtage ejerskabet.
Grosserer Moritz Goldstein
Den tredje af Jacob og Rosas sønner, Moritz Goldstein (1860-1934) havde en alsidig karriere som entreprenør i den tidlige skotøjsindustri, kunsthandler der var med til at introducere modernismen i Danmark og leder af J. Goldstein & Søn i en overgangsperiode. I firmaet var han dog især husket som en mand, det var svært at arbejde sammen med.
Historien begynder i Nakskov
I 1854 flyttede Jacob Goldstein til Nakskov, giftede han sig med Rosa Lublin og etablerede sig som buntmager. Dengang var Holsten – ikke København – centrum for Danmarks erhvervsudvikling, og han må han have set Nakskov som en ideel indgangsport til Norden.
Postkort – datidens sms
I begyndelsen af 1900-tallet blev postkort brugt til hurtige korte beskeder. I 1908 skrev firmaets repræsentant fra Nordsverige: “Hvorledes gik det på auktionen i London? Er det blevet endnu dyrere? Skriv mig et par ord herom. Det går besværligt med at forøge omsætningen heroppe i år. Folk er meget forsigtige.”
Pelsbranchens tre innovationsbølger
Den moderne globale pelsbranche har eksisteret fra 1840 til i dag, hvor den er stærkt reduceret. Dens historie kan inddeles i faser, der hver udgør en lang innovationscyklus på omtrent tres år. Hver bølge var en kompleks kombination af økonomiske, teknologiske og...