Den 23. august 1898 begyndte den fjortenårige Nathan Philip i en læreplads J. Goldstein & Søn i Lille Kongensgade 33.
På det tidspunkt udgjorde drenge mellem fjorten og atten en væsentlig lavtlønnet arbejdskraft indenfor alle fag. Med lærlingeloven af 1889 var der kommet en skriftlig lærekontrakt, der angav rettigheder og pligter. Men det var stadig en privat uddannelse, der blev varetaget og bedømt i forretningen.
Her må man sige, at Nathan Philip havde et par erfarne læremestre i Jacob og Isidor Goldstein med et i dansk sammenhæng unikt internationalt netværk.
Jacob Goldstein på næsten halvfjerds var patriarken. Han havde stadig en anselig rejseaktivitet, men nåede næsten altid hjem sidst på måneden for at føre regnskab og udbetale løn til de ansatte.
Isidor Goldstein på 42 var baseret i Berlin, men kom hyppigt på besøg i København og Malmø. Det var især Isidor Goldstein, der tog Nathan Philip med til Leipzig og introducerede ham til det store netværk af pelshandlere, berederier og færdigvareproducenter, som var lokaliseret der.
Men først måtte han lære at klassificere og vurdere forskellige typer skind ved at arbejde på lageret.
Hans startløn som lærling var 10 kroner om måneden, og hvert år i læretiden blev lønnen forhøjet med 10 kroner. Det var standarden på den tid.
Han har fortalt sine børn, at som læredreng også havde mange arbejdsdage i firmaets afdeling i Malmø. De dage han skulle afsted gav hans mor han en tiøre, så han kunne købe en sodavand under overfarten, der tog to-en-halv time. På sunddamperen sad han med et ekstraarbejde, som var at sætte “hoveder i dyr”. Det bestod i at montere en papskive med øjne i ansigtet på et helt skind, der var monteret som collier. Han fik 3 øre pr stk. På den tid skulle en pelscollier gerne ligne et livagtigt dyr.
Gagebogen
Det første dokument, der viser at Nathan Philip var begyndt i J. Goldstein & Søn, er Gagebogen. Jacob Goldstein har anført hans navn og løn nederst på siden for september 1898.
Der er gemt tre Gagebøger, der dækker perioden 1898-1917, hvor der hver måned er indført en liste over de ansatte og deres udbetalte løn. Nogle måneder er det Jacob Goldstein, der har indført listen med sin kantede skrift. Andre måneder er det en rundere skrift, der har tilhørt enten datteren Clara Josephson, der arbejdede i firmaet som prokurist, eller Sarah Polack, der var ansat som kassererske i 1895 præcis tre år før Nathan Philip begyndte.
Ud fra Gagebogen er det muligt at tegne et øjebliksbillede af firmaet, som det var, da Nathan Philip begyndte sin læretid.
Først og fremmest var det stadig et familiefirma, hvor man kunne møde næsten alle medlemmer af familien Goldstein. Isidor, Edvard og Clara var direkte beskæftiget i forretningen. Digteren Emanuel kom hver måned og hævede et beløb ved kassen, medmindre han opholdt sig i udlandet.
Udover familien var der knap tyve ansatte i firmaet. Salget på det danske marked dækkede alle landsdele og blev varetaget af fem sælgere. Deres navne var: H. P. Olsen, E Levin, A Japp, Harry Chon og Sørensen.
På lager og værksted arbejdede tre faglærte håndværkere. En af dem var buntmagermester Christian G. Sønderby (født 1866). Han var opvokset og udlært i Hobro, men havde boet i København i flere år. I 1901 forlod han J. Goldstein & Søn for at blive selvstændig. I de følgende årtier startede han flere virksomheder, og var aktiv i branchens organisationsliv, blandt andet som buntmagerlaugets oldermand.
Desuden var der seks faste syersker. Fraset den nystartede lærling var de firmaets lavestlønnede. Husets højst betalte syerske – indført af Jacob som Jomfru Rasmus og af den kvindelige håndskrift som Frøken Rasmussen – hævede en månedsløn på 45 kroner mod Christian Sønderbys 166,67 kr.
