Produktionsarkivet – J. Goldstein & Søn
Om håndværk, industri og arbejdsforhold i perioden 1850-1999
Syerskerne
Beklædningsbranchens industrialisering i 1870-80’erne var karakteriseret af en strammere organisering af arbejdet, der betød at syning blev et specialiseret fuldtidsarbejde for kvinder. På systuerne blev der både syet på maskine og i hånden langt ind i 1900-tallet. Syerskerne havde mange forskellige specialiseringer, blandt dem – buntmagersyersker. Pelssymaskiner med horisontal nål blev udbredt i 1920’erne.
Offshoring til Malmø
I slutningen af 1800-tallet investerede mange københavnske fabrikanter i Malmø, og byen tiltrak særligt en enklave af virksomheder, der beskæftigede sig med huder og skind. Udover J. Goldstein & Søn møder vi Malmö Handsk- och Glacéläderfabrik, Drucker, Nordisk Pelsvarefabrik (senere Alex Petersen) og den største af dem alle – Moresco.
Hattemagerens Hus
Hattemagerens Hus i Den Gamle By er doneret af Hatte- og Bundtmagerforeningen, der ønskede at bevare mindet om et gammelt håndværk. Huset åbnede i 1930 med en beskrivelse af arbejdsprocesserne – fra afskæring af hårene fra skindet til fakning, filtning, valkning, formning, stivning og farvning.
Kalveskindskåber
Under besættelsen var J. Goldstein & Søn Danmarks største producent af frakker af kalveskind, der erstattede de udenlandske skind, der ikke længere kunne importeres. Nathan Philip og Eske Hansen gennemgik firmaets produktion for at sikre, at den var i overensstemmelse med prisloven, og Nathan Philip besluttede at tilbagebetale en del af overskuddet til firmaets kunder.
Fest på lageret ca. 1950
Fotografiet stammer ikke fra indvielsen af Vimmelskaftet 43 i 1952, men det kunne det godt have gjort med de forskellige ansatte, der tager en pause i arbejdet for at holde fest. Det skete ikke ofte hos Goldstein, var Karsten Philips kommentar, da han så billedet.
Landets mest moderne pels- og skindvarelager 1953
Da J. Goldstein & Søn var flyttet til Vimmelskaftet, gav fagbladet Dansk Hatte- & Bundtmagertidende 1. januar 1953 en begejstret beskrivelse af firmaets nye faciliteter. Her kan man læse om innovative tiltag som showroom, transportvogne med gummihjul, veldesignede lysforhold og fleksibel pladsanvendelse.
Modtagecenter Vojens 1977
I 1977 ankom en container med læderfrakker fra Korea til Goldsteins fabrik i Vojens. Begivenheden – dokumenteret i en serie snapshots – viser, hvordan fabrikken var ved at ændre funktion fra fremstillingssted til modtagecenter i et globalt produktionsnetværk. Bemærk de improviserede løsninger for at få varerne aflastet.
Et traditionelt buntmagerværksted
Hattemager og buntmager var to traditionelle fag, der var slået sammen allerede dengang håndværksfagene var reguleret af lavene. Jacob Goldstein var således beskikket som hatte- og buntmager i Nakskov i 1854. I 1862 fik han også beskikkelse som handskemager. Et...