Fortællingen om en pige, der er forvist til at bo i køkkenets aske og slagger, er meget gammel og findes i mange versioner. I nogle er den sko, hun taber, da hun løber hjem fra ballet, lavet af pels.
Historien fortsætter som bekendt med, at prinsen erklærer, at han vil gifte sig med den, som skoen passer.
Så begynder jagten på kvinde med de små fødder, og til sidst når hoffolkene frem til den forsømte, men smukke køkkenpige. Hun er undertrykt og plaget af sin stedmor og de grimme stedsøstre, der har forsøgt alle mulige groteske tricks for at få skoen til at passe deres store plader.
Eventyret om Askepot var inkluderet i Charles Perraults samling “Histoires ou Contes du temps passè”, der udkom i Paris i 1697. Det var den første samling af sin slags, og derfor har den haft stor indflydelse på, hvordan eventyrerne har levet videre i eftertiden.
Perrault kaldte eventyret: “Cendrillon, ou la petite pantoufle de verre”. Det var første gang, glasskoen var nævnt.
Derfor mener man, at da Perrault genfortalte historien, byttede han med vilje skoen af “vair” (gråværk) ud med en sko af “verre” (glas).
Det føjede uvægerligt et fantasielement til historien, for hvem kan gå med sko af glas?
Det ændrede også den symbolik, eventyret trækker på.
Pigen med glasskoen var ren og æterisk. Det var prinsens kærlighed, der udvalgte og ophøjede hende til en højere status end den, hun havde i sin familie. Det er derfor Askepot er beskrevet som en rags-to-riches historie.
Pigen med pelsskoen havde større selvværd. Selvom gråværk – egernpels – ikke var det mest prestigefyldte skind, var det at bære pels et statussymbol, der var forbeholdt de højere klasser.
Implikationen er, at den onde stedmor havde frataget Askepot hendes retmæssige plads i familien og de dertil hørende privilegier – som et forbrug, der passede til hendes stand.
Men for en enkelt aften formåede Askepot at tage sin ret tilbage. Derved lykkedes det hende at finde en plads ved prinsens side som hans jævnbyrdige partner.
Flere sko
I de traditionelle folkefortællinger optræder Askepot også med sko af andre materialer. Der er sko af satin, silke, rød silke med perlebroderi og så videre.
Der er også en kinesisk Askepot-historie, nedskrevet 850-860 f.v.t. – mange århundreder før de europæiske Askepot-historier blev dokumenteret.
I den hedder pigen Yeh-hsien, og hendes sko er lavet af guld. De var så lette som fjer og lavede ingen støj, ikke engang når hun gik på sten.
Så måske er den mest forbavsende opdagelse ikke, at Askepots sko var lavet af pels, men at hun faktisk var kineser?
Kilde
Iona og Peter Opie (1974): The Classic Fairy Tales. Oxford University Press.
