Økosystem arkivet - J. Goldstein & Søn

Historisk er pelsdyrenes skind blevet indført i Europas pelsmarkeder ad to veje - den vestlige tilførsel fra Nordamerika og den østlige tilførsel gennem Rusland. De har to ret forskellige historier ikke bare i forhold til pelsdyr og skind, men også i forhold til...

For godt hundrede år siden dukkede der en maskulin pelsklædt figur op i alverdens aviser og blade. Det var “hvide” mænd, der søgte til klodens udkanter, hvor de tilpassede deres levevis til lokale forhold ved at lære af oprindelige folk. De deltog i en civilisatorisk kamp om at udforske de mest utilgængelige områder og hvide felter på landkortet.

Dette indlæg giver et panorama gennem pelsens symbolik i fiktion og historie. Vi begynder med “Venus i pels” – Sacher-Masochs roman fra 1870 – går videre til Cruella de Vil, der gjorde antipels til børneunderholdning – og slutter med Katarina den Store, der animerede en 1900-tallets fantasi om den pelsklædte kvinde som despot.

I 1970-80’erne var Danmarks mest berømte pels Suzanne Brøggers leopardpels. I 1994 skrev hun et essay om at gå med pels i en tid, hvor antipels-stemningen gjorde det illegitimt og decideret farligt. Hendes refleksion er både nuanceret og overraskende. Delte den pelsklædte kvinde skæbne med en truet dyreart?

Antipels var en bevægelse i krydsfeltet mellem politisk modkultur og forbrug, der har været totalt ødelæggende for pelsbranchen. Her dykker vi dybt i antipels-kampagnernes tidslinje – fra Greenpeace og babysælerne via chikane af folk i pels og hærværk mod pelsbutikker til kampen på internettet og udfasningen af pelsdyravl i de fleste europæiske lande.

C. M. Øvrebø (1904-1989) er et godt eksempel på den iværksætterånd, der karakteriserede de tidlige pelsdyravlere. Som ung arbejdede han fem år i Canada og Alaska. Da han kom hjem til Norge, anlagde han en minkfarm med tyve dyr i sine forældres have. Han flyttede til Fyllingsdalen for at få plads til løbende udvidelser.

Da Dansk Pelsdyravlerforening blev stiftet, var det en hobbyforening for folk med interesse for at holde vilde dyr i fangenskab. Først i slutningen af 1930’erne blev der skabt en organisation, der tillod pelsdyravl at vokse som erhverv. Det var en spæd begyndelse på et erhverv, der i løbet af to årtier ville true pelshandlernes stilling som branchens drivende kræfter.

Skiftet fra vilde skind til farmede skind var en afgørende udvikling af pelsbranchens varekæde, der muliggjorde en mere regelmæssig forsyning, i første omgang af ræve og på længere sigt af mink. Som innovationsproces var den præget af spekulation, gevinster og tab, og den havde en distinkt nordatlantisk geografi, der gjorde Norge til et tidligt europæisk knudepunkt.

I juni 1930 var repræsentanter for pelsbranchen samlet til verdenskongres i Leipzig. Efter verdenskrigen og efterkrigstidens kriser var Leipzigs pelsindustri klar at indtage en ledende position i et nyt internationalt system. På udstillingen vakte den sovjetiske pavillon interesse, for her kunne pelshandlerne se de farvede og garvede skind, som planøkonomi satsede på som strategisk eksport.

Den moderne globale pelsbranche har eksisteret fra 1840 til i dag, hvor den er stærkt reduceret. Dens historie kan inddeles i faser, der hver udgør en lang innovationscyklus på omtrent tres år. Hver bølge var en kompleks kombination af økonomiske, teknologiske og...

Hvert skind har sin egen historie. Chinchilla er blevet kaldt en kongelig pels og verdens højst betalte skind. Men dens gyldne tider var før 1900 og efter 1960. I den mellemliggende periode, hvor pelsbranchen voksede støt og roligt, var chinchilla en sjælden vare,...