Økosystem arkivet – J. Goldstein & Søn
Om globale strukturer og pelsdyr i perioden 1850-1999
C. M. Øvrebø – en pioner indenfor norsk minkavl
C. M. Øvrebø (1904-1989) er et godt eksempel på den iværksætterånd, der karakteriserede de tidlige pelsdyravlere. Som ung arbejdede han fem år i Canada og Alaska. Da han kom hjem til Norge, anlagde han en minkfarm med tyve dyr i sine forældres have. Han flyttede til Fyllingsdalen for at få plads til løbende udvidelser.
Opkomsten af Københavns pelsbranche ca. 1900
Da Jacob Goldstein etablerede sig i København, havde han været en enlig pioner, men omkring 1900 tilkom der flere pelsgrossister og -beklædningsproducenter, blandt andre M. Levinsky & Co og Alex Petersen. Herfra kan vi tale om en moderne pelsbranche med arbejdsdeling, differentieret specialisering og interesseorganisationer.
Pelsvitsen
Der er masser af vittigheder om pels, der udspiller et komisk trekantsdrama. Han vil have hende. Hun vil hellere have pelsen. Faktisk indrammer vitsen et århundrede, hvor pelsmoden var kendetegnet ved statusforbrug. Men fra åbningen i 1976 var “Vimmelskaftet 43″s mission præcis at ryste det gammeldags ud af pelsen.
Revillon Frères – den globale værdikæde i én virksomhed
Pelsbranchens største og mest innovative virksomhed nogensinde - det må være Revillon Frères fra Paris. Som brancheleder i modens hovedstad var Revillon en trendsettende produktudvikler. Men ligeså vigtigt var den organisatoriske bagud-integration med pelsopkøb...
Birger Christensens minkfarm 1944
Et af de få projekter Nathan Philip gik ind i, mens han var
i Sverige, var etableringen af en minkfarm i Sandager med Jørgen Birger
Christensen og Fritz Hollander. I 1944 kom der gang i den danske minkavl, og der var udviklet et støttesystem med en forsøgsfarm, konsulenter der cyklede på gårdbesøg og samarbejde med Statens Serum Institut.
“Ariseringen” af dansk erhvervsliv
Eksklusionen af jøder fra dansk erhvervsliv var en del af værnemagtens politik under Danmarks besættelse, der først i de seneste år er blevet systematisk undersøgt af historikere. Hvordan foregik "ariseringen" og hvordan påvirkede den Nathan Philip og J. Goldstein...
Dansk Pelsdyravlerforening stiftes 1930
Da Dansk Pelsdyravlerforening blev stiftet, var det en hobbyforening for folk med interesse for at holde vilde dyr i fangenskab. Først i slutningen af 1930’erne blev der skabt en organisation, der tillod pelsdyravl at vokse som erhverv. Det var en spæd begyndelse på et erhverv, der i løbet af to årtier ville true pelshandlernes stilling som branchens drivende kræfter.
Sølvræv i Norge
Skiftet fra vilde skind til farmede skind var en afgørende udvikling af pelsbranchens varekæde, der muliggjorde en mere regelmæssig forsyning, i første omgang af ræve og på længere sigt af mink. Som innovationsproces var den præget af spekulation, gevinster og tab, og den havde en distinkt nordatlantisk geografi, der gjorde Norge til et tidligt europæisk knudepunkt.
Verdenskongres i Leipzig 1930
I juni 1930 var repræsentanter for pelsbranchen samlet til verdenskongres i Leipzig. Efter verdenskrigen og efterkrigstidens kriser var Leipzigs pelsindustri klar at indtage en ledende position i et nyt internationalt system. På udstillingen vakte den sovjetiske pavillon interesse, for her kunne pelshandlerne se de farvede og garvede skind, som planøkonomi satsede på som strategisk eksport.
Pelsbranchens tre innovationsbølger
Den moderne globale pelsbranche har eksisteret fra 1840 til i dag, hvor den er stærkt reduceret. Dens historie kan inddeles i faser, der hver udgør en lang innovationscyklus på omtrent tres år. Hver bølge var en kompleks kombination af økonomiske, teknologiske og...
Chinchilla
Hvert skind har sin egen historie. Chinchilla er blevet kaldt en kongelig pels og verdens højst betalte skind. Men dens gyldne tider var før 1900 og efter 1960. I den mellemliggende periode, hvor pelsbranchen voksede støt og roligt, var chinchilla en sjælden vare,...