Finn Birger Christensen (1926-2004) er med i persongalleriet, fordi han var ansat i J. Goldstein & Søn nogle år i 1940’erne og fortsatte med at have en god samarbejdsrelation med firmaet. Men han er naturligvis bedre kendt for sin butik i Østergade, som han udviklede fra en traditionel buntmagerforretning til et modehus for pels og internationale luksusbrands.
Politikens nekrolog kaldte ham pelskongen, men han var også en serie-iværksætter, der forsøgte at bringe det gode liv til hjertet af København – med skiftende held.
Mest relevant her er hans byfornyelse af Moresco-virksomhedens ejendomme i Pistolstræde. Det er et af de få steder, man i dag kan opleve de baggårde med fabrikslokaler, der var typiske fysiske rammer for Københavns store klynge af beklædningsproducenter frem til ca. 1960.
Baggrund
Finn Birger Christensen var så at sige født ind i Københavns modebranche. Hans farfar, Harald Birger Christensen var direktør for Børre-Lorenzens Modebasar, og hans morfar, Carl Schottländer ledede pelsfirmaet M. Levinsky & Co.
Hans far, Jørgen Birger Christensen bestyrede Levinskys buntmagerforretning i Østergade 38, som hans mor, Lise Birger Christensen, født Schottländer, blev ejer af i 1936, da detaildelen blev udskilt fra Levinskys engrosforretning. Lise Birger Christensen og Gudrun Philip var kusiner, og der var et ret tæt forhold mellem de to familier.
Jørgen Birger Christensen dukker op i Goldstein-arkivet blandt andet med et lykønskningstelegram til jubilæet i 1930 og som hovedmand i interessentskabet med Nathan Philip og Fritz Hollander bag indkøb af mink i Sverige til en minkfarm, der blev anlagt på Birger Christensens ejendom i Sandbjerg i 1944.
Finn Birger Christensen
Finn Birger Christensen var uddannet som buntmager i familiens værksted.
Hans liv tog imidlertid en drejning, da han i 1943 flygtede med sin jødiske mor til Sverige. Hjemkomsten var særligt vanskelig for ham, fordi hans forældre gennemgik en forbitret skilsmisse.
Derfor besluttede han, at han ikke ville vende tilbage til faderens forretning. I stedet begyndte han som lagermedarbejder hos J. Goldstein & Søn. Her var han i tre år, mens han læste HD i udenrigshandel om aftenen.
Gennem Goldsteins forbindelser kom han til P. R. Poland i London og videre til New York i 1950. Her blev han sælger for Saks 5th Avenue, og nåede også at arbejde i det eksklusive stormagasins pelsafdeling i Beverly Hills.
Men han blev kaldt hjem til Danmark af sin mor, der ønskede, at han skulle gå ind i forretningen, som hans far havde svært ved at passe på grund af helbredsproblemer. Det var dengang en lille forretning med omsætning på en million, to damer ude i butikken, en bogholder, en tilskærer og et værksted.
I Finn Birger Christensens erindringsbog er der nogle morsomme historier fra forretningen, der forekom ham håbløst forældet og stillestående efter det, han havde oplevet i USA.
Vi havde to damer i forretningen, Fru Astrup og Fru Bruun, som sad i sådan et lille jomfrubur og spillede kort. En dag kom far ud og spurgte om der overhovedet havde været nogen kunder i dag. Nej, det har der ikke, det er jo den stille tid, svarede damerne. Så spørger far om de har husket at åbne døren? Det opdagede de så, at de ikke havde. Sådan var stemningen.
En dag kom min far gennem prøverummet, mens tilskæreren var ved at tage mål af en kunde. Jeg sad og skrev målene ned, hvilket fik min far til at se meget bekymret ud. Han hørte mig også spørge, “hvornår vil De så komme og prøve pelsen?”
Far gik sådan lidt uroligt op og ned ad gulvet, og da jeg var færdig med ekspeditionen, kaldte han mig hen til sig og sagde: “Finn, der er noget vi må tale alvorligt om. Her i huset, så siger man altså Fruen til Fruen. Man taler ikke så direkte, så du må altid huske at sige Frue. Og så sidder du ikke ned, når Fruen står. Så må du også stå.
Efter faderens død i 1955 stod Finn Birger Christensen som 28-årig med eneansvar for en forretning, hvis økonomi var mere end anstrengt. Han måtte igennem en sej proces for at vende økonomien og skille sig af med det personale, der ikke kunne omstille sig, inden han kunne begynde at realisere den vision, han havde haft med hjem fra USA.
Den gik i korthed ud på at markedsføre pels som Danish Design, der dengang var en international succes med navne som Georg Jensen, Mogens Wegner, Finn Juhl og kollektivbutikken Den Permanente, som var et must-see for de amerikanske turister, der besøgte København. Dollarkursen gjorde det yderst fordelagtigt at handle med dem.
Finn Birger Christensen lavede events for krydstogtturister, sørgede for at komme i amerikanske medier og guidebøger, og satsede målrettet på at bringe den nyeste mode ind i sin pelskollektion. Hans butik fik besøg af en hel stribe celebrities fra astronauterne til Maria Callas og Shirley McLaine. Fra 1955 til 1960 tidobledes omsætningen.
At Birger Christensen ret hurtigt kunne indtage pladsen som Københavns førende pelsbutik, skyldtes dog også – som han selv fortæller – at der var ledelsesproblemer hos hans to vigtigste konkurrenter i forbindelse med generationsskifte. A. C. Bangs dygtige leder Aage Bang døde i et trafikuheld i Monaco, og hos Leidersdorff udbrød der familiestridigheder efter grundlæggerens død.
Det hører med til historien, at Eskild Hartwig i denne periode støttede Finn Birger Christensen med rådgivning og kredit, så han kunne få løbet firmaet i gang. Der blev solgt rigtigt mange Goldstein-varer – især på store udsalg – i Birger Christensens forretning. Den lidt mere erfarne Hartwig fungerede som en mentor, og de to mødtes til frokost en gang om ugen for at tale forretning, mens de spiste deres medbragte madpakker.
Moresco og Pistolstræde
I 1960 overtog Finn Birger Christensen beklædningsvirksomheden Moresco, der havde hovedsæde i Østergade 24 og systuer i baggårdene. Den var på dette tidspunkt en gammel familiedrevet virksomhed med mange ældre medarbejdere, og de var ikke i stand til at effektivisere produktionen. Der blev bragt nye partnere ind – den fynske konfektionsvirksomhed Elbi og herrekonfektionsvirksomheden Tafdrup – og en aggressiv direktør, Steen Danø. Men det lykkedes ikke at genoprette Moreso, som gik konkurs i 1974.
Morescos ejendomme i Østergade gav plads til, at Finn Birger Christensen kunne gennemføre en byfornyelse i det, der blev til Pistolstræde. Da han overtog ejendommene, var der slum med vagabonder og bordeller mellem Morescos 5000m2 fabrikationslokaler.
Ved byfornyelsen blev flere små baggårde slået sammen, og lokalerne blev delt op i mindre enheder, som kunne lejes ud til advokater og revisorer. Der blev også skabt lokaler til butikker og restauranter. Første etape af moderniseringen stod færdig i 1977.
Jeg var opmærksom på, at der endelig ikke måtte komme kulturpop ud af det. Kvarteret har eksisteret siden Holbergs dage, men det skulle ikke ligne kulisserne til Den Politiske Kandestøber. Det skulle være smukt og funktionelt, rent og enkelt. Og sådan blev det.
Pistolstræde er et af de få steder, man i dag kan opleve det miljø af baggårde og produktionslokaler, som var typiske fysiske rammer for Københavns modeklynge, der opstod i 1870’erne, hvor den beskæftigede 20-30% af byens arbejdere, og fortsatte med at være en af byens store brancher indtil omkring 1960, da beklædningsproduktionen endegyldigt flyttede til provinsen og udlandet.
Finn Birger Christensen måtte afhænde Pistolstræde-komplekset i 1993, da ejendomspriserne faldt brat.
Mere
I 1960-70’erne lavede han salgsfremstød og -aftaler med stormagasiner i USA, Japan og Mellemøsten.
I 1969 åbnede han modebutikken Bee Cee, som bragte international luksusmode til København med mærker som Chanel, Yves Saint-Laurent og Hermès.
Han var initiativtager til gourmet-projektet Kokkenes Torvehal, der eksisterede fra 1988 til 1991.
Derudover var han livslang kunstsamler. Da han var konkurstruet i 1993, måtte han sælge sin store samling af moderne kunst under offentlig bevågenhed.
Sønnen Jens Birger Christensen begyndte i firmaet som ganske ung og blev administrerende direktør i 2000.
Indtil 2016 fortsatte butikken sin egen produktion af pelsværk med buntmagerværksted, design og systue.
I 2021 lukkede modehuset på Østergade 38.
Videre samarbejde med Goldstein
Karsten Philip fortæller, at der var tre periode, hvor Goldstein arbejdede sammen med Birger Christensen.
Den første var levering til filialen BeeCee, der prismæssigt skulle være mere tilgængeligt end hovedforretningen. Goldstein havde gjort en stor indsats for at effektivisere produktionsapparatet, så de kunne levere produkterne billigere end Birger Christensens eget værksted.
Den anden gang overtog Goldstein agenturet for Moresco Norge, som var en del af Moresco-koncernen, der blev købt af Finn Birger Christensen. Det norske afdeling som solgte stof-konfektion og pelse i en kollektion, der ikke egnede sig til Birger Christensens produktion.
Tredje gang var efter Birger Christensen havde været igennem mange genvordigheder med Pistolstræde og manglede kommercielle produkter i lufthavnsforretningen. Gennem samarbejdet blev Goldsteins rulams- og læderkollektioner og pelsforede frakker solgt i Kastrup.
Kilde
Ole Troelsø og Finn Birger Christensen 2001: En Frakke med Hår på. Lindhardt og Rindhof, København.
