De fleste af de bevarede dokumenter, der er skrevet af firmaets grundlægger Jacob Goldstein er regnskaber og lønningslister. Men der er også et par korte breve, der kan give indtryk af, hvordan han formulerede sig.
D. 23. august 1900 skrev han til sin syttenårige lærling:
Kjære Nathan Philip
Efter at det som jeg er bleven oplyst af dig nu er 2 Aar i dag [siden] at du indtraadte i min Forretning, sender jeg dig 50 Kroner som extra Gratiale.
hengivne
Goldstein
Et par måneder tidligere 1. april 1900 skrev han til Nathans yngre bror Siegfred i forbindelse med hans bar mitzwa.
Kjære Siegfred Philip
Jeg gratulerer dig til din Confirmation. Jeg havde gerne været tilstede men Forholdene tillader mig det ikke. Du er nu confirmeret, men derfor behøver du jo ikke at blive indbildsk.
Allmächtig ist doch das Gold, war da mein Gedanke. Auch Mohren kanns bleichen.
Goldstein
Citatet er fra Schiller om pengenes magt. Men måske var det også spøgefuldt ment?
Brevene giver i hvert fald indtryk af Jacob Goldstein som en lidt finurlig mand, der behandler de to brødre med onkelagtig omsorg.
Nathan og Siegfred Philip
Nathan Philip var aldrig i tvivl om, at Goldsteinerne havde valgt netop ham til at uddanne som pelshandler og forberede til at overtage deres firma.
Han har fortalt sine børn, at den dag Jacob Goldstein (eller var det Isidor?) besøgte hans forældre for at tale om lærepladsen, havde han sagt: ”Det er ham jeg vil have!” og peget på Nathan, der dengang kun var femten år.
Og som tingene udviklede sig, var det jo den rigtige beslutning. Han var allerede begyndt at identificere sig med sin ansættelse. Den 23. august var hans mærkedag.
Hans halvandet år yngre lillebror Siegfred var – om ikke indbildsk – så i hvert fald mere vidtløftig. Han havde drømme om at blive operasanger, men øvede sig ikke, selvom forældrene sparede penge sammen til hans sangundervisning. Til sidst emigrerede han til New York og endte med at blive kantor ved West End Synagogen.
