Til Eskild Hartwigs 25-års jubilæum i 1960 skrev Olga Jessen dette brev, der både giver et tilbageblik – til dengang han var en stor, køn dreng med gode talegaver – og et øjebliksbillede – af en leder, der kombinerer dedikation med humor og godt humør. En betydning af familiefirma er – ikke at de mennesker, der arbejder sammen, er beslægtet med hinanden, men at de bliver “som en familie” gennem det tætte samarbejde gennem mange år.




1/8 – 1960
Kære Herr Hartwig
Mens jeg broderede paa Klokkestrengen til Dem, tænkte jeg tilbage i Tiden. Jeg husker Dem som en stor, køn charmerende Dreng, som ogsaa dengang havde gode Talegaver, og der racede saadan afsked paa Cykle, at De for det meste kom galt afsted. Til Mandag Morgen mødte De med Bind om Fingre eller Haand, ja endda Hovedet i Bind.
Frøken Hansen fortalte mig forleden Dag en Episode hun huskede fra den Tid. De kom løbende ned ad Trappen fra Værkstedet med begge Hænder i Lommerne, og nedenfor kom Herr Philip – altsaa senior, der, da han saa det, sagde “Vi kan ikke her i Forretningen bruge Folk der gaar med Hænderne i Lommerne.” Jeg skal love for, at De har faaet Hænderne op af Lommerne senere.
Da jeg var færdig med Klokkestrengen, morede det mig at tælle hvormange Sting jeg havde Syet paa den, og jeg kom til ca. 6000.- og saa regnede jeg ud, at det svarede nogenlunde til det Antal Timer vi har været sammen her i Forretningen. – Nu ser jeg i Aanden at De og Karsten skal til at regne efter, men vent med det til en anden Dag. – I alle de Timer mindes jeg ikke, at der har været et ondt Ord mellem os, maaske jeg i et Par søvnløse Nattetimer under Deres Udlandsrejser har bandet lidt over Dem, hvad De maaske kan tænke Dem til. Hvis De nogensinde har været vred paa mig, har jeg ihvertfald ikke mærket det.
Jeg tænkte især paa de sidste 8 aar, hvor De hver morgen kommer ind for at se Posten, altid med et stort Smil til Godmorgen – i modsætning til Deres Kompagnon, der undertiden kan se frygtelig sur ud, men det gaar heldigvis hurtigt over – deri ligner han sin Far. Jeg synes det Øjeblik om Morgenen er den bedste Tid paa Dagen. De giver Dem Tid til at drøfte forskellige Problemer, og Deres og Karstens indbyrdes Kommunikation er præget af en saadan Sans for Humor, at det sætter sit Præg paa hele Dagen for mig.
Kære Herr Hartwig, jeg takker Dem for Deres dejlige Humør og Deres uendelige Forstaaelse gennem Aarene og ønsker alt godt for Dem, Deres Kone og Sønner i Fremtiden, og haaber at Forretningen, hvor De har lagt al Deres Arbejdskraft maa blomstre videre. De er jo saa ung, at De ogsaa kan naa 50 Aars Jubilæum, men det kan jeg nok desværre ikke opleve.
Hjertelig til Lykke med Dagen
Deres hengivne
Olga Jessen.
