Jacob og Rose Goldsteins datter, Clara Josephson (1864-1934) var den første prokurist, der udelukkende var beskæftiget med administrative opgaver i J. Goldstein & Søn. Selvom hun var med til at opbygge en selvstændig kontorenhed, har hendes rolle i virksomhedshistorien været overset indtil nu.
Fotografiet af Clara Josephson ved siden af Edvard Munch er taget ved familien Goldsteins sommerhus i Taarbæk ca. 1905.
Clara Goldstein blev født 28. december 1864 i Nakskov som yngste barn og eneste datter af Jacob og Rose Goldstein. Hun var gift med den tyskfødte prokurist og grosserer Caesar Josephson (1854-1897) og blev i en ret ung alder blev enke med et par børn.
På et tidspunkt begyndte hun at arbejde i J. Goldstein & Søn, og fra 1893 til 1906 havde hun prokura. Hun var dermed en hovedaktør i etableringen af en selvstændig administrativ funktion i familiefirmaet. I 1895 blev Sarah Polack ansat som kasserer, og blev den første ansatte funktionær.
Clara Josephson havde boet med sin mand i Colbjørnsens gade 8, men i 1903 flyttede Clara Josephson ”hjem” til sin far Jacob Goldstein på Vesterbrogade 2, 1. sal. Han var blevet alene efter mor Roses død i 1901.
Clara Josephson var også med, da J. Goldstein & Søn foretog den sidste flytning i iværksætterperioden – da det i 1905 flyttede til den nybyggede brune murstensejendom på Kongens Nytorv 8.
Derefter foregik der en professionalisering af kontorstaben. Regnskabsfører Herman Christensen blev ansat til at assistere Sarah Polack, og Clara Josephson nedtrappede sit arbejde i firmaet. I 1907 kom der en kontorelev ved navn Olga Jessen, der på sigt kom til at lede kontoret.
Samme år blev der for første gang givet prokura til medarbejdere, der ikke var familiemedlemmer: Nathan Philip, Sarah Polack, sælger H. P. Olsen og bogførende Herman Christensen. Det var en kollektiv prokura, der krævede flere personers medvirken for at være gyldigt.
I disse år var der en statistisk øgning i andelen af funktionærer i Københavns industri som helhed, som historikeren Ole Hyldtoft har vist. Så udviklingen af en administrativ enhed i J. Goldstein & Søn var tidstypisk.
Arven fra familiefirmaet
Selvom Clara Josephson udførte en vigtig opgave for firmaet, var der ikke tale om et ansættelsesforhold, Hun modtog ikke nogen direkte aflønning, men hendes forsørgelse har været et familieanliggende.
I 1893 oprettede Jacob og Rosa Goldstein et testamente, der især fik betydning for deres to yngste børn, digteren Emanuel Goldstein og Clara Josephson. Af de øvrige døde Edvard Goldstein i 1905 (og arven efter ham indgik i firmaets regnskab), mens Isidor og Moritz videreførte familiefirmaet som ejerledere.
I Jacob Goldsteins levetid afmærkede han en del af firmaets kapital til Clara Josephson og en del til hendes arvinger. Efter hans død i 1911 blev der som opfyldelse af testamentets krav blev der udarbejdet et gældsbevis på i tolv år uopsigeligt lån på 100.000 kr. fra Clara Josephson til J. Goldstein & Søn. Der foreligger en identisk aftale for Emanuel Goldstein. Omregnet til 2025-kroner svarer lånet til 7,4 mill kr. Den maksimale årlige udbetaling på 9000 kr ville være til næsten 700.000 2025-kroner.
Maanedlig bagud, den sidste Søgnedag i hver Maaned, udbetales et Beløb svarende til 6% p.a. Rente af Laanets Beløb; denne Rente indbetales portofrit af Debitor til en af Kreditor opgiven Bank i Kjøbenhavn.
Naar Firmaets Aarsregnskab er endelig opgjort udbetales der Kreditor en Andel i Aarets Nettooverskud, hvilken Andel udgør 7 ½ % – Syv en Halv % – af Overskuddet, saafremt dette beløber sig til mellem 110,000 og 120,000 Kr og [en højere andel af lavere overskud, men hvis overskuddet er større dog ikke et mere end at] 9000 Kr er det højeste Udbytte Kreditor i noget Fald kan erholde.
Saafremt Aarsregnskabet skulde udvise Underskud er Kreditor forpligtet til efter sit Valg enten paa Anfordring at indbetale 1/6 – en Sjettedel – af Underskuddet eller at lade dette afskrive på nærværende Gældsbevis.
Det bemærkes udtrykkeligt, at Kreditors her fastslaaede Forpligtelse til at Deltage i eventuelt Underskud er et rent indbyrdes Mellemværende mellem hende og Firmaets Indehavere, saaledes at kun disse – og ikke Firmaets Kreditorer – kan gøre Forpligtelserne gældende.
Efter Isidor Goldsteins død, da J. Goldstein & Søn blev omdannet til et interessentskab mellem Morits Goldstein og Nathan Philip, blev renteaftalen revideret. Det andet gældsbevis til Clara Josephson, dateret maj 1915, er et lån på 50.000, uopsigeligt i 12 år til 1. januar 1927.
Dette dokument åbner mulighed for, at kreditorerne kan modtage større afdrag på restgælden. I 1918 nedskrev Clara Josephson sin andel med et større beløb.
På grund af inflationen under og efter 1. verdenskrig faldt værdien af renteindtægten betydeligt.
Clara Josephson døde i 1934 og ligger på Vestre Begravelsesplads.
Kilder
Ole Hyldtoft 1984 Københavns Industrialisering 1840-1914. Forlaget Systime, Herning, s. 390.
Tak til Edvard Munch-forsker Terje Flaatten for nye oplysninger og korrektioner til tidligere version.
