Den tredje af Jacob og Roses sønner, Moritz Goldstein (1860-1934) havde en mangesidig karriere som entreprenør i den tidlige skotøjsindustri, kunsthandler der var med til at introducere modernismen i Danmark og leder af J. Goldstein & Søn i en vanskelig overgangsperiode. I firmaet var han dog især husket som en mand, det var svært at arbejde sammen med.
Moritz Goldstein født i Nakskov 3/11-1860 som tredjeældste søn af Jacob og Rosa Goldstein. Død i København 18/12-1934.
Moritz Goldstein var den eneste af sønnerne, der stiftede familie. Han var gift med Harriet (1883-1960) og far til to sønner: manuskriptforfatter Martin Edvard Goldstein – også kendt som Edvin Martin og Martin Glanner (1908-1949) og musikforlægger Ivan Goldstein (1910-1981).
I folketællingen i Nakskov 1880 kort inden familien flyttede til København er Moritz angivet som handelsbetjent. Da hans ældre bror Isidor allerede havde etableret sig i Berlin med ansvar for indkøb, er det nærliggende at antage, at Moritz var med til at opdyrke firmaets kundekreds i Danmark. På det tidspunkt havde det 80 kunder, fordelt med 47 på øerne og 34 i Jylland.
Men Moritz var også iværksætter, og i 1889 grundlagde han Kjøbenhavns Fodtøjsfabrik. Han tilhørte den første generation af danske skotøjsfabrikanter, der erstattede skomagernes arbejdsintensive produktion med en maskinel proces, der gjorde fodtøj til en af de mest dynamiske brancher i Københavns industrialisering.
I 1906 blev Kjøbenhavns Fodtøjsfabrik opkøbt af A/S Hertz Garveri og Skotøjsfabrik, som nogle år senere fusionerede med A/S M. I. Ballins Sønner og blev branchens absolut største og mest moderne firma – Ballin & Hertz. Moritz Goldsteins fabrik fortsatte med at fungere som en uafhængig enhed med ham som direktør. Ifølge historikeren Ole Hyldtoft beskæftigede den omkring halvtreds arbejdere, og i 1913 blev hans maskinpark vurderet til ca. 100.000 kr.
I 1910 begyndte Moritz Goldstein en bibeskæftigelse som kunsthandler med Københavns Kunstsalon i Bredgade 34. Hans stiftede Aktieselskabet til Afholdelse af Kunstauktioner med en aktiekapital på 10.000 kr. der var betalt af hans far.
Det drejede sig om moderne kunst. Familien Goldstein havde et nært forhold til den norske maler Edvard Munch gennem den yngste bror, digteren Emanuel Goldstein. I 1913 organiserede Københavns Kunstsalon udstillingen Kubister og Ekspressionister, der er fremhævet af kunsthistorikeren Rasmus Kjærboe som én af ti bemærkelsesværdige udstillinger af international modernistisk kunst i København før første verdenskrig.
Ved Jacob Goldsteins død i 1911 påtog Moritz Goldstein sig også en aktiv rolle i familiefirmaet. Det blev videreført med Isidor Goldstein som den ansvarlige indehaver og Moritz Goldstein og Nathan Philip som prokurister og ledere af henholdsvis hatte- og pelsafdelingen. Samtidig indskød hver af brødrene og Nathan Philip det samme beløb – 20.742,96 kr. – hvilket indikerer, at de tre havde indgået et partnerskab, der banede vejen for, at Nathan Philip skulle øge sin investering for på sigt at overtage ejerskabet.
Efter Isidor Goldsteins død i 1914 blev firmaet omdannet til et interessentskab mellem den 54-årige Moritz Goldstein og den 33-årige Nathan Philip. Kontraktens § 2 tydeliggør forskellen mellem dem:
Jeg Philip er forpligtet til udelukkende at vie Forretningen al min Interesse og al min Arbejdskraft, mens jeg Goldstein skal være berettiget til ogsaa at benytte min Tid og min Arbejdskraft til andre Forretninger.
Alfred Sander fremhæver, at der i denne ulighed lå kimen til den efterfølgende konflikt. Ifølge oplysninger fra ham og Karsten Philip vekslede Moritz Goldsteins arbejdsindsats mellem perioder med fravær og perioder med hektisk aktivitet, hvilket skabte uro og frustration hos Nathan Philip og firmaets ansatte.
Ved J. Goldstein & Søns 50-års jubilæum d. 24. juni 1930 var lykønskningerne stilet til enten Nathan Philip eller Moritz Goldstein. På det fotografi, der er gemt, ses Nathan Philip alene foran maleriet af Jacob Goldstein. Det ser ud til, at relationen mellem de to ejere var så ødelagt, at de end ikke forsøgte at stå sammen på mærkedagen.
Moritz Goldstein døde i 1934, 74 år gammel.
Peter de Hemmer Gudmes foredrag
Det sidste dokument fra Moritz Goldstein er et lille hæfte Peter de Hemmer Gudmes foredrag ”Jødeproblemet i Danmark”, som bærer hans exlibris findes på indersiden af omslaget. Hæftet udkom i 1937, så det må være medlemmer af Moritz Goldsteins familie, der har fået det efter hans død.
Peter de Hemmer Gudme (1897-1944) var orientalist og havde blandt andet skrevet om jødernes om migration til Palæstina, som han støttede. Politisk var han konservativ og tilhænger af nordisk solidaritet. Foredraget om ”Jødeproblemet” holdt han første gang i 1935 for Konservativ Ungdom, og det må tydeligvis have haft et publikum, for det blev efterfølgende udgivet af Gyldendal. I det hele taget var han en aktiv foredragsholder, og under besættelsen benyttede han sine foredrag til at videregive oplysninger, der ikke kunne trykkes på grund af censuren. Han var aktiv i modstandskampen og begik selvmord på Shellhuset kort efter han var arresteret af tyskerne.
Grunden til at Peter de Hemmer Gudmes pamflet har fundet vej til Moritz Goldsteins bibliotek er, at den nævner ham for hans positive bidrag til det danske samfund.
Ser man på Jødernes samlede Indsats her i Landet, har Staten ikke Grund til at fortryde, at den gav dem Adgang. I Litteraturen kender alle Navne som Henrik Hertz, Goldschmidt og Georg Brandes. Man kender skuespillerinden Johanne Louise Heiberg, Læger som Carl Julius Salomonsen, Trierne, Fredericia og Warburg. Mindre kendt er det måske, at det var Jøderne M. Goldstein og Hertz, der skabte den danske skotøjsindustri, Jøden Italiander, der på Christianshavn lagde Grunden til vor Cigarindustri, og Isidor Henius, der gjorde Aalborg-Snapsen til hvad den er.
Der er ikke tvivl om, at intentionen var at modvirke, at jødeforfølgelsen skulle brede sig fra Tyskland til Danmark. Men Peter de Hemmer Gudmes argumentation er så fuldstændigt baseret på folkeracer, at det i dag er svært at skille den fra den totalitære tankegang, som den imødegår.
Lone Rünitz påpeger, at den indeholder elementer af antisemitisme, og konkluderer:
Man har svært at forestille sig, at foredraget eller den efterfølgende pjece ligefrem har vakt begejstring hos den dansk-jødiske ledelse eller trossamfundets medlemmer i øvrigt.
Alfred Sanders notat
Vedlagt Peter de Hemmer Gudmes foredrag er følgende note:
Denne bog har tilhørt Moritz Goldstein. Hans exlibris findes på indersiden af omslaget. I 1979 fik jeg bogen, hans billede og hans borgerbrev af hans søn Ivan. Såvel billede som borgerbrev indgår i arkivet.
Ivan Goldstein var dengang ansat i Wilhelm Hansens musikforlag i Gothersgade, hvor jeg opsøgte ham. Jeg kendte ham fra den svenske flygtningeforlägning ”Örenäs Slott” hvor vi begge opholdt os en tid. Slottet er beliggende ud til Øresundskysten ved det lille fiskerleje Ålabodarna.
Om eftermiddagen når solen gik ned, kunne man i silhuet se Københavns tårne og spir. Det gav anledning til mange vemodige samtaler.
AS
Kilder
Ole Hyldtoft 1984 Københavns Industrialisering 1840-1914. Forlaget Systime, Herning.
Rünitz Lone 2000 Danmark og de jødiske flygtninge 1933-40: En bog om flygtninge og menneskerettigheder. Museum Tusculanum, København.
