Ved indflytningen i Vimmelskaftet 43 den 27. oktober 1952 holdt revisor Eske Hansen denne tale.
Denne dato er og vil være en milepæl i firmaet J. Goldstein & Søns mangeårige historie.
I den tid, jeg har kendt firmaet, har der været årstal som 1911, 1915, 1925, 1932 og 1935 samt 1951, der har brændt sig ind i min bevidsthed, og nu dagen i dag.
I 1911 døde firmaets stifter, og herr Nathan Philip blev leder af pelsafdelingen. I 1915 døde sønnen Isidor Goldstein, og herr Philip blev medejer af firmaet.
I 1925 var det første år (i min tid) i firmaets historie, der gav underskud, ikke meget, men der markeredes dog et underskud. Det var det år, hvor den danske krone efter den første verdenskrigs deroute atter gik i pari. I 1932 – det år hvor virkningerne af, at sterling i september 1931 gik fra guldet, også kom til at virke på omsætningen og fortjenesten i firmaets branche – det år markeredes der atter underskud på årsregnskabet.
I alle de mellemliggende år havde en dygtig og målbevidst ledelse forstået at føre firmaet, således at det hvert år kunne afslutte regnskabet med et rimeligt overskud, således at forstå at firmaet overfor kunderne stod som et firma, der leverede gode og reelle varer, kort sagt stod med et godt renomme – lad mig indskyde, også overfor myndighederne.
I 1935 døde grosserer Moritz Goldstein, og herr Nathan Philip overtog firmaet som eneindehaver og førte firmaet videre i den gamle ånd. Han havde således firmaet i den vanskelige periode under den 2. verdenskrig. Det var godt, at han oplevede den lykke at se firmaet arbejde sig ind i den gamle gænge.
Men så døde han pludselig i juli 1951, midt i arbejdet. Måske havde de vanskeligheder, som der kom en del af efter fredsslutningen, tæret for stærkt på herr Philips helbred, og når nu firmaet i dag efter de mange års arbejde i lejede lokaler, kan flytte ind i eget hus, så kan jeg ikke lade være med at sige, at det alene skyldes Nathan Philips usædvanligt rige og målbevidste virke.
Når jeg i dag gik derinde i de smukke lokaler i Vimmelskaftet, der er blevet til ved fælles samarbejde mellem fru Philip, herr Hartwig og arkitekt Metz, så kunne jeg ikke lade være med at synes, det er ligesom firmaet i dag har bestået en eksamen. Når man har bestået en eksamen, skal kandidaten som regel – som regel – først til at skabe sig en levevej og ud i livet, og man ønsker kandidaten til lykke og ønsker ham held og lykke fremover – også jeg ønsker kandidaterne fru Philip, herr Hartwig og firmaet J. Goldstein & Søn tillykke og al mulig held og lykke fremover.
Tillykke
