Tekstarkivet – Goldstein & Søn
Historiske informationer fra perioden 1850-1999
Modesystemet
Da Jacob Goldstein flyttede til København i 1880, kom han til en by i vækst, hvor de største industrier var beklædning og fodtøj. Der var opstået et modesystem, hvor en klynge af specialiserede virksomheder drev hinanden frem, samtidig med forbrugerne fik en helt ny garderobe. Her dykker vi dybt i detaljerne.
Invitation til modeshow 1978-9
Det er med glæde, vi kan invitere Dem til “Vimmelskaftet 43″s opvisning af nyhederne i pels, skind og rulam fra 1979. Her kommer Dior, Claude Gilbert, in-house kollektionen og Birthe Steenbergs kollektion med dansk koncept. Læs konferencier Karsten Philips manus. Se showet, der blev afholdt tre gange hver dag den første uge i oktober.
Stormagasinet – den store republik med 1400 ansatte
I 1880 var Københavns stormagasinerne helt afgørende for Jacob Goldstein, ligesom de havde været det for Victor Revillon i 1840 i Paris, for pelsgrossererens forretning beroede på, at de kunne indtage positionen som leverandør til byernes største og mest moderne...
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1979
1979 var et travlt år. “Vimmelskaftet 43” var nu anerkendt for det, Berlingskes Karen Voigt kaldte utraditionel anvendelse af utraditionelle skind. Så de skruede op for aktiviteterne, og scrapbogen bugner af pressemeddelelser, udklip og billeder. Ved sæsonstart i oktober gik opmærksomheden til en kollektion med dansk koncept, designet af Birthe Steenberg i nordiske lammeskind.
Københavns første pelsgrosserer
Hvad var det for en forretning, Jacob og Isidor Goldstein grundlagde i København i 1880? De havde allerede firs kunder rundt om i Danmark, men ikke en eneste i hovedstaden. Den fulde forklaring får man først, når man ser på de politiske forandringer siden 1854, da Jacob Goldstein slog sig ned i Nakskov.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1978
I 1978 ekspanderede butikken. Det var et travlt år med ombygning i forsommeren, genåbning i juli og Premiere-show i oktober. Det var også det år, aviserne fik øje på ”Vimmelskaftet 43.” Berlingske bragte et interview med Karsten Philip under overskriften ”Folkepelsen i moderne snit.”
Pelsvitsen
Der er masser af vittigheder om pels, der udspiller et komisk trekantsdrama. Han vil have hende. Hun vil hellere have pelsen. Faktisk indrammer vitsen et århundrede, hvor pelsmoden var kendetegnet ved statusforbrug. Men fra åbningen i 1976 var “Vimmelskaftet 43″s mission præcis at ryste det gammeldags ud af pelsen.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1977
Scrapbogen fortsætter i 1977 med snaphots af butikken. ”Vimmelskaftet 43” reklamerede til konfirmanderne i hele Storkøbenhavn og blev set i EVAs reportage om efterårets pels- og skindtøj: ”Nu er tiden inde til at planlægge hvad vi vil gå med, når kulden kommer.”
Hattemagerens Hus
Hattemagerens Hus i Den Gamle By er doneret af Hatte- og Bundtmagerforeningen, der ønskede at bevare mindet om et gammelt håndværk. Huset åbnede i 1930 med en beskrivelse af arbejdsprocesserne – fra afskæring af hårene fra skindet til fakning, filtning, valkning, formning, stivning og farvning.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1976
Den 13. februar 1976 åbnede Karsten Philip butikken “Vimmelskaftet 43” og fuldendte den strategiske fremad-integration, der var begyndt tyve år tidligere. Dermed sprang han lige ind i modens transformation fra statusforbrug til bekvemmelighed og selvudtryk. I scrapbogen ses årets reklamer.
Dansk pelsværk er ved at opnå internationalt ry 1961
Berlingske Aftenavis skrev om pelsbranchens fremgang med øget turistsalg og satsning på mink i stedet for persianer. Der var fokus på Goldstein, Levinsky, Birger Christensen, A. C. Bang og Aage Leidersdorff. Bag succeshistorien fornemmes, at de stod på kanten af større udfordringer.
Hatte- og Bundtmagerforeningen samler branchen
I 1886 gik buntmagerne i provinsen sammen om at danne en interesseorganisation. Initiativet kom fra Odense, hvor buntmagerne allerede havde en velfungerende forening. Den landsdækkende organisation fik navnet Hatte- og Bundtmagerforeningen i Danmark, og blev stiftet...
Modekollektioner og eksterne designere
Da J. Goldstein & Søn begyndte at satse på mode i slutningen af 1950’erne, var de første kollektioner baseret på dessiner fra eksklusive pelsforretninger og modehuse i Paris. I slutningen af 1960’erne samarbejdede Goldstein med Margit og Erik Brandt, og i 1980’erne leverede Lennart Raaholt skarpe silhuetter til overtøj, hvor pels kun var synlig på kraven.
Revillon Frères – den globale værdikæde i én virksomhed
Pelsbranchens største og mest innovative virksomhed nogensinde - det må være Revillon Frères fra Paris. Som brancheleder i modens hovedstad var Revillon en trendsettende produktudvikler. Men ligeså vigtigt var den organisatoriske bagud-integration med pelsopkøb...
Alfred Sander – leder af hatteafdelingen og virksomhedens historiker
Alfred Sander (1918-2018), mangeårig medarbejder og hovedkraft bag indsamlingen af virksomhedsarkivet. Under besættelsen måtte han flygte til Sverige, hvor han var korporal i den Danske Brigade. I 1950’erne fik han ansvar for hatteafdelingen, som han ledede gennem nogle årtier med både fornyelse og tilbagegang.
Nathan Philips 50-års jubilæum 1948
Den 23. August er det 50 Aar, siden Nathan Philip kom til Firmaet I. Goldstein og søn som Lærling. Ingen tænkte vel den Dag, at han skulde blive Eneindehaver af firmaet; men den unge Philip viste meget snart Evner, der gjorde ham til en betroet Medarbejder i...
“Jeg går ud fra, jeg stadig er ansat i Deres firma” 1945
I det genskabte J. Goldstein & Søn modtog Nathan Philip i 1945 det
tidligere personale, der ligesom han selv havde været flygtninge i Sverige, og ansatte flere nye medarbejdere blandt de hjemvendte. Henning Metz’ brev fra Malmø fortæller om nogle at de spørgsmål, der opstod i forbindelse med hans hjemkomst til et arbejdsliv
i Danmark.
Nathan Philips forhandling med Storm-Nielsen 1945
Til Nathan Philips forbitrelse ønskede O. Storm-Nielsen i 1945 en stor belønning for at have bragt firmaet uskadt gennem krigen. Deres forhandlinger afsøgte muligheden for et fremtidigt kompagniskab og dokumenterede værdistigningen af varelagrene, men endte med, at Nathan Philip tilbagekøbte firmaet for en halv million kroner og genskabte J. Goldstein & Søn som eneejer.