1979 var et travlt år. De skruede op for aktiviteterne, og scrapbogen bugner af pressemeddelelser, udklip og billeder. “Vimmelskaftet 43” var nu anerkendt for det, Berlingskes Karen Voigt kaldte utraditionel anvendelse af utraditionelle skind.
Foråret bragte en kampagne for skindjakker til mænd og kvinder af det norske mærke Martin Stenberg.
Ved sæsonstart i oktober gik opmærksomheden til en kollektion med et dansk koncept, designet af Birthe Steenberg i nordiske lammeskind. Den satte gang i medieomtalen, blandt andet med en tænksom artikel af Mona Clemmensen i Kristeligt Dagblad .
Der blev annonceret i Berlingske Tidende, Politiken, B.T., København City Centers Specialavis, Søndagsavisen Kureren, Villabyerne, Det Grønne Område, Ugebladet med flere.
Pelse for enhver smag
Hendes Verden 15. januar
I Vimmelskaftet 43 kan man finde pelse, der passer til alle aldre. Til de unge er en jakke af ræveskind kombineret med strikkrave og ærmer i ren uld. Befinder man sig bedst i en sporty jakke, så kan man få en poplin-vendejakke, der er foret med snehvid pyrenæerlam. Den klassiske persianerpels er stadig at finde i en smuk og tidløs facon.
Vedligeholdelse
Ruskind, rulam og nappa var oppe i tiden, så spørgsmålet om hvordan materialerne skulle passes var påtrængende. Karen Voigt skrev om vedligeholdelse i Berlingske Tidende, og “Vimmelskaftet 43” havde også en vejledning til forbrugerne.
Vask ruskind i badekarret
Berlingske Tidende 25. marts
Af Karen Voigt
Skind er dejligt forårstøj. Hvad enten det er ru eller glat, er det lunt, vindtæt og i moderne udgaver blødt og bekvemt. Italienerne har ekspertise i at berede de tynde skind i meget fine farvesammensætninger. Hovedvægten er stadig lagt på de naturbeige og gyldne nuancer, men pasteller bl.a. lys mandelgrønt, liver op mellem de neutrale kulører.
Vedligeholdelsen er ruskindets mere ubekvemme side. Hvis man ikke lige hylder, at ruskindsjakker skal være af en vis skødeløs plettet elegance, så er det klogt ikke at lade rensningen vente for længe. Og denne rensning skal være af den letteste slags. Ellers bliver skindet nemlig affedtet og stift og navnlig forandres dets udseende – og det er ikke til at bedre.
“Kilorens eller et renseri, der bruger meget svag rensevæske, må foretrækkes”, siger Ivan Grundahl, som har adskillige års kendskab til ruskind. “Og så bruger jeg ellers fint sandpapir til pletter. Det tåler ruskind, hvis det ellers gøres med let hånd og eventuelt stryges under en klud bagefter.
Endelig er der den meget radikale, men måske nok bedste rensemetode: vask i gammeldags sæbevand – af handskesæbe – i håndvarmt vand i badekarret. Det er vel nok det allerbedste for ruskind, hvad enten det er naturfarvet eller kulørt. Men jeg indrømmer, at der skal mod til at styrte en dragt, jakke eller nederdel med for og indlæg i badekarret.
Kilorens af den lette slags vil nok være at foretrække for de fleste, selvom det i længden ikke er så blidt ved skindet som vask.”
Vigtigt at vide om pels
Hvad er rulam?
Rulam er det pelsgarvede skind fra et lam, garvet således, at ulden stadig er på den ene side. På den anden side er skindet slebet som ruskind. Pelssiden er indvendig på det færdige overtøj.
Hvad er nappalam?
Nappalam er forarbejdet på samme måde som rulam, dog er skindsiden blevet sprøjtet med et syntetisk dækmiddel, som giver skindet en glat overflade.
Holdbarhed!
En rulam eller nappalampels er et robust stykke overtøj, som er velegnet til den forbruger, der kan lide at bruge sine ting uden at ofre alt for meget tid og omhu på dem.
Gode råd
Følgende råd bør følges, for at pelsen kan leve op til deres forventninger.
1 Undgå at sidde på Deres pels. Det giver “hale” og ødelægger pasformen.
2 Til at begynde med smitter en rulampels altid lidt af. Undgå at benytte helt lyse ting samt fløjl og lignende stoffer sammen med Deres rulampels, sålænge den er ny. Dette problem opstår ikke med nappalam.
3 Hæng altid pelsen på en god bred bøjle i rette størrelse, og luk den.
4 Hæng altid pelsen så frit som muligt – så den ikke bliver klemt.
5 Hæng ikke pelsen i lufttætte poser. Frisk luft og god ventilation er godt for pelsen. Undgå garderobeskabe med varmerør igennem.
6 Kom ikke parfume direkte på pelsen og lad være med at hæfte smykker og klistermærker på Deres pels – det mørner læderet og giver grimme pletter.
7 Hvis de foretrækker at opbevare pelsen hjemme om sommeren bør de huske råd nr. 3, 4 og 5. Dog opbevares den bedst hos Deres buntmager Karsten Philip Pelse.
Vedligeholdelse af rulam!
Selvom rulam er robust overtøj, kan støv og snavs dog nemt sætte sig fast i den ru overflade. Sne, regn og slud kan give pletter og måske også en gennemvåd rulampels. I disse tilfælde er det vigtigt De behandler pelsen rigtigt.
– En våd pels hænges til tørre frit hængende på en bøjle – aldrig foran en varmekilde – det kan udtørre læderet og gøre det stift.
– Alt efter hvor våd pelsen har været, kan der opstå skjolder og/eller pletter. Efter tørring kan disse dog fjernes med en børste eller gummisvamp.
– Børst aldrig på en våd eller fugtig pels.
– Ved vanskelige pletter bør man gå til sin fagmand.
– Brug aldrig benzin eller andre opløsningsmidler.
– Støv og snavs børstes også væk, men olie og fedtpletter kan ikke fjernes så nemt.
– En rulampels kan renses – men den bliver ikke ny af det – og den skal altid renses på et specialrenseri.
– Skindet taber lidt af glansen, og farven kan ændre sig ved rensning.
– Lad derfor ikke Deres pels rense oftere end højst nødvendigt.
– De er velkommen til at indlevere til rensning gennem os.
Vedligeholdelse af nappalam!
Også nappalam er robust overtøj, ovenikøbet med den fordel, at støv og snavs ikke fæstner sig på den glatte overflade, som ovenikøbet er vandafvisende.
– En våd nappapels hænges til tørre på samme måde som rulampelsen – dog må den aldrig børstes bagefter.
– Støv og snavs kan fjernes ved aftørring med en hårdt opvredet klud.
– Nappalam afviser normalt pletter, men er olie eller fedt trængt ind i finishen, bør de også her gå til Deres fagmand.
– Brug aldrig benzin eller andre opløsningsmidler.
– Et nappalam renses på samme måde som en rulampels (se ovenfor).
– Følger De ovenstående råd, er De sikker på at få det fulde udbytte af deres pels i længere tid!!
Turister
Til byens turister præsenterede “Vimmelskaftet 43” en flot annonce med billede af forretningens facade nederst. De fik også kort til færgebussen.
Augustudsalg
Helsidesannoncen i København City Centers Specialavis blev klippet over for at passe i scrapbogen.
Håndværk i City
Politiken 6. september 1979
Når de til hverdag handler i City, tænker de formentlig ikke på hvor meget håndværk, der ligger bag det De køber. Intet andet sted i Danmark findes et så nuanceret udbud af forskelligt håndværk som i Københavns City. Et bredt udsnit heraf præsenteres for Dem i form af arbejdende værksteder og udstillinger. Samtidig markeres arrangementet med en række musikalske aktiviteter og modeopvisninger m.v.
Fra Dior til dansk almue
Berlingske Tidende, Politiken og B.T. 20. september 1979
Indbydelse til modeopvisning
mandag d. 1. oktober
kl. 14 * kl. 15 * eller kl. 16:30
Disse tre opvisninger, der indleder vores opvisningsuge, har vi reserveret for en lukket kreds, og det vil glæde os meget at se Dem. Ved hver opvisning viser vi omkring 50 af den kommende sæsons spændende nyheder i pels, skind og rulam. (Varighed ca. 1/2 time).
Især glæder vi os til at vise Dem designeren Birthe Steenbergs lækre enkle fåreskindskollektion, inspireret af den danske almuestil. Birthe Steenberg har skabt seks modeller, der helt lever op til de særlige krav, som vi synes, man må stille til godt pelsværk: enkelhed med ide og kvalitet i hver eneste detalje. Det er tøj, der fungerer.
Ud over at præsentere en række ting af eget design og tilvirkning, vil opvisningen samtidig være introduktionen af “Vimmelskaftet 43″s eneforhandling i Danmark af Diors rulampelse. Og endelig kommer Claude Gilbert (eneforhandles også af “Vimmelskaftet 43”) i år med lækre ting i såvel pels, pels/stof som i rulam.
Jeg håber meget at se Dem her i “Vimmelskaftet 43” mandag den 1. oktober.
Med de venligste hilsner
Karsten Philip
Ring venligst på 01 14 52 14 – seneste torsdag den 27. september – om, hvilken af de tre opvisninger De ønsker at overvære. (Birthe Steenberg vil være tilstede ved alle tre.)
Bilag: Orientering om kollektionerne + 4 fotos.
Pressemeddelelse
Ny dansk pels-serie på Strøget
Den 1. oktober tager “Vimmelskaftet 43” hul på en ny sæson med en opvisningsuge, hvor man på 3 daglige opvisninger ugen igennem viser publikum omkring 50 af sæsonens spændende nyheder i pels, skind og rulam.
“Vimmelskaftet 43” har eneforhandlingen herhjemme af de lækre Claude Gilbert ting i både rulam og pels og af Diors rulam kollektion. Begge navne repræsenteres med en række modeller i det smalle snit med gode detaljer, men sæsonens mest spændende nyhed er en rent dansk pels-serie.
I februar i år bad “Vimmelskaftet 43″s Karsten Philip designeren Birthe Steenberg, om hun ville prøve at løse opgav med at lave en afslappet dansk pelsserie. Birthe Steenberg, der i 19 år designede den kendte Match-kollektion for Torben Uhre, havde aldrig før arbejdet med pelsdesign, men slog til. Og resultatet er blevet en serie på 6 pelse i lækre, bløde, nordiske fåreskind.
Birthe Steenbergs kreativitet og sikre sans for en helhed i materialer, linjer og detaljer er det, der kendetegner pels-serien. Inspirationen er hentet fra Nationalmuseet, og slår igennem i modellernes anvendelighed, i forets stiliserede almueblomst (kan ses i egnsdragt fra Haderslev Museum) og i de flade knapper af nysølv, der er inspireret af knapperne på en nordsjællandsk mandsdragt fra omkring 1800.
Der er kælet for alle detaljer. F. eks. har Karsten Philip fundet frem til guld- og sølvsmedene, brødrene Børge og H. C. Danielsen i Klampenborg, der som nogle af de eneste i landet er i stand til at fremstille den flade sølvknap som rigtigt gammeldags håndværkerarbejde. De to brødre, der har drevet forretning og værksted siden 1944, påtager sig kun de opgaver, de kan gå helt og fuldt ind for. Pelsknappen fremstiller de i en smuk matpoleret nysølv med loddet øsken. Og til dato har de leveret 300 håndfremstillede knapper til “Vimmelskaftet 43″s nye pelsserie.
Birthe Steenberg-kollektionen omfatter to jakker, to veste, en kofte og en lang pels. Priserne ligger fra 1950,- til 6900,-.
Man kan bestille plads til “Vimmelskaftet 43″s pelsopvisninger på tlf. 01 14 52 14
Fårepelse
B.T. 2. oktober
Længere nede ad gaden vakte Birthe Steenberg, guldsmed og tusindkunstner, opsigt med en pelskollektion for Karsten Philips Nordbo Beklædning i Vimmelskaftet. Birthe har tegnet fårepelse efter inspiration fra dansk almue, knappet pelse og jakker med nysølv, kantet og foret med humør og skabt 4000 kroners pelsværk, som er anderledes og bl.a. fantastisk brugbart til al sæsonens grå flannel.
Hos Philip så jeg også fin import fra Claude Gilbert m. fl. – i det hele taget pelsværk, forede frakker inclusive, i prisklasse fra 3500 kr til 10000 kr og silkebløde rulam, kantet med skind til forandring for de ombukkede pelskraver. Alt i alt en brugbar kollektion, som også tilgodeser fine Saga-mink og alt andet statuspelsværk, som de danske pelshandlere også har kunder til.
Almue i moden
Politiken 2. oktober
Det er moderne at lade sig inspirere af 30’erne og 40’erne, når man i vore dage laver tøj til kvinder, men designeren Birthe Steenberg er gået endnu længere tilbage i tiden. Hun har kigget på den danske almue, da hun undfangede ideerne til en ny pelskollektion. Materialet er nordiske fåreskind, og de seks pels, jakker og kofter hedder også noget så lokalt som Elvira, Ydun, Kraka, Dagmar, Thyra og Freja. […]
Pelsforretningen på Strøget er dog ikke helt forsvundet i dansk folketradition. Foruden fåreskindspelsene fører man også Diors rulampelse samt en anden fransk kollektion fra Claude Gilbert.
I lammeskind med og uden hår på
Berlingske Tidende 2. oktober 1979
Af Karen Voigt
“Rulam er populært – af indlysende grunde,” siger Karsten Philip. “Rulam passer til den danske livsstil. Det må ikke være for elegant, det skal kunne klare vejr, vind og væde, og så må det ikke være for vanskeligt at vedligeholde.
Der er mange rulamsfrakker i Vimmelskaftet 43 dels af egen tilvirkning, dels fra Frankrig fra Claude Gilbert og Dior. På den række opvisninger, der finder sted i denne uge, er der også andet solidt hverdagstøj i skind og pels: superbløde og lette lammenappa jakker og frakker, pelsforet poplin med lammefor, for af kanin og nutria. Foret går tit helt ud til kanten og forvandler den pelsforede til en veritable vendefrakke med og uden hår på.
Til supplement af de langhårede skindsorter, specielt ulv – som Karsten Philip havde de flotteste skind af i en herrejakke, har han hentet murmel, New Zealandsk opossum og en krøllet og vamset Pyrenæerlamskåbe, der havde al den langhårsfylde, man kunne drømme om for knapt 5000 kr.
Utraditionel anvendelse af utraditionelle skind har Karsten Philip taget op som mærkesag. Han forer fine lammenappafrakker med lam og sætter glat nappa på krave og forkanter.
Og så har Birthe Steenberg designet en serie veste og jakker i bedste almuestil i islandske fåreskind af en meget smuk grå farve. Inspirationen er hentet på Nationalmuseet, og stilen er gennemført med bomuldsfor i almuemønster og flade nysølvknapper, hvis forbillede sidder på en nordsjællandsk mandsdragt fra omkring 1800. Det går fåreskind koster ca. 2000-7000 kr. Det sidste tegner en hellang kåbe i bedste folkevisestil sig for.
Inspirationen til blødt vintertøj er hentet på museer
Kristeligt Dagblad (uden dato)
af Mona Clemmensen
I interne, professionelle modekredse er det alment vedtaget, at intet er så inspirerende og tendensoplysende som en tur op og ned ad Strøget i København. Selv blandt internationalt orienterede og producerende modefolk.
Her kan man nemlig, siges det, tage temperaturen på hvad der for alvor vil være salgbart, linje-, farve- og materialemæssigt i de kommende otte-ti måneder i alle verdens små og store I-landsbyer.
Salgsnumrene
Det betyder for den dygtige fabrikant, at han efter Strøgturen kan tage hjem til sin fabrik i Jylland, Oklahoma, Frankfurt eller Gävle og udpege lige præcis de numre i sin prøvekollektion, som han kan sætte i storproduktion. Fordi det bliver de modeller, han kan gøre sig håb om vil blive solgt i tusindvis til butikker og stormagasiner med de brede kundekredse, som sikrer omsætningen på langt sigt, ikke fordi de er særligt velhavende, men fordi de er talstærke og regelmæssige sæsonkøbere.
Med dette i baghovedet er det ganske spændende at betragte indholdet i Strøg-forretningen Vimmelskaftet 43, netop i denne tid. Her drejer det sig ikke blot om dansk eneforhandling af franske vinterbeklædninger i rulam og pels fra huset Dior og Claude Gilbert. Smalt og fransk i snit og detalje. Men også om en helt ny dansk pelsserie i nordiske fåreskind, tegnet af designeren Birthe Steenberg, som gennem 19 år har lavet unge, sportsprægede Match-kollektioner for Torben Uhre.
De enkle krav
Birthe Steenbergs erfaring for helhedens betydning røber i de seks rulamsmodeller, der nu indgår i vinterudbuddet i Vimmelskaftet 43, både hendes sikre linje- og detaljesans og hendes kreativitet.
Det mest interessante ved Birthe Steenbergs seks modeller er imidlertid inspirationen. For den har hun som alle klogt kreative hoveder hentet på Nationalmuseet i København og på en række museer i danske provinsbyer.
Dermed vender vi tilbage til Strøget som en slags brugstøjets barometer, set med internationale øjne. Og går lige ud i den enkleste forklaring på moden til alle tider:
At den nemlig ikke baseres på mystiske nyheder, der af talenter trækkes ud af den blå luft. Men at al virkelig god mode – dvs. ordentligt brugstøj til hverdagsmennesker – baseres på former, snit og materialer, som gennem tiderne er vokset ud af ganske enkle krav til funktion og holdbarhed, præget af stedlig kultur og lokalt klima.
Når basis i inspirationen ikke svigtes undervejs, kommer der som regel fin mode og godt tøj ud af det. Det er tilfældet her. […]
Gamle sølvknapper genopstår i Klampenborg
Løvspringsavisen 3. oktober 1979
De gamle danske håndværk holdes stadig i hævd adskillige steder, og det overlever blandt andet ved, at tidens modeskabere har øje for skønheden i de gamle ting. […]
“Vi siger, at vi binder i går, i dag og i morgen sammen,” siger forretningens indehaver Karsten Philip. Pelse, der er designet i Danmark, har nået verdensberømmelse, og derfor mener vi, at det er en værdifuld ting, at vi lægger gammel dansk folketradition ind i vore produkter og derved yderligere understreger det danske fabrikat bygget på de gode gamle danske håndværkstraditioner.”
Pelse og fåreskind til kolde måneder
Frederiksborg Amts Avis 14.oktober 1979
Holte-pige bag en ny pels-serie
Det Grønne Område 23. oktober 1979
Let og lunt overtøj i pels og skind
EVA vinter
Af Lise Lotte Wiingaard
Pelssnobberiet er borte. Det dyre pelsværk er out – de er lige ved at være upopulære! Nu skal vinterens pels kunne bruges morgen, middag og aften. Den skal være let, varm og rimelig i pris. Og så kan den være en foret frakke, en skindjakke, en lang vest eller en kaninskindspels.
Udsalg
Som sædvanlig sluttede sæsonen med januarudsalg. Så kom vi til 1980.
