Tekstarkivet – Goldstein & Søn
Historiske informationer fra perioden 1850-1999
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1985
Årets billede er Nelly Jane fra Cirkus Benneweis i nappafrakke med russisk egern. I øvrigt forsøgte Karsten Philip Pelse at sidesteppe anti-pelsbevægelsen ved at fokusere på kampagnen for “gamle pelse som foer i nye frakker,” reklamere i nichemedier som golf-blade samt arrangere og deltage i events, hvor pelsbranchen selv kunne sætte agendaen.
C. M. Øvrebø – en pioner indenfor norsk minkavl
C. M. Øvrebø (1904-1989) er et godt eksempel på den iværksætterånd, der karakteriserede de tidlige pelsdyravlere. Som ung arbejdede han fem år i Canada og Alaska. Da han kom hjem til Norge, anlagde han en minkfarm med tyve dyr i sine forældres have. Han flyttede til Fyllingsdalen for at få plads til løbende udvidelser.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1984
Gamle pelse som for i nye frakker. Karsten Philip Pelse kørte videre med dette koncept, der var startet året før. I 1983 omsyede de godt hundrede pelse. I 1984 var antallet omtrent fordoblet. “Sjovt nok, at dette arbejde har tilført forretningen et lille lift indenfor buntmageriet,” sagde Karsten Philip til Berlingske Tidende.
Buntmager Finn Birger Christensen
Finn Birger Christensen (1926-2004) er med i persongalleriet, fordi han var ansat i J. Goldstein & Søn nogle år i 1940'erne og fortsatte med at have en god samarbejdsrelation med firmaet. Men han er naturligvis bedre kendt for sin butik i Østergade, som han...
Kommissionær Jörgen Thümmel
I 1983 trak den kendte Frankfurt kommisionær Jörgen Thümmel sig tilbage til et velfortjent otium som 71-årig. Han repræsenterede navnkundige kommittenter som Karsten Philip fra København. Samtidig med Jörgen Thümmel trak hans medarbejder siden 1954, Fru Eleonora Hagenauer, sig også tilbage.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1983
Karsten Philip Pelse øgede aktivitetsniveauet og satsede i højere grad end tidligere på samarbejder – en vinduesudstilling med Perrier, to modeshows i forbindelse med WIZO-events og pelsbranchens nye fælles modeshow, hvor de vandt Swakara-prisen. Nu kunne forbrugerne indlevere deres gamle pels og få den omsyet og indsat som for i en ny poplinfrakke.
Lagerchef Ole Karlsen
Ole Karlsen var ansat fra 1987 til 1991. Udover at passe lageret, hvor han var eneste ansatte, bestod hans øvrige arbejdsopgaver blandt andet i – at være med på messe i Bella Center, at stå i butikken på Vimmelskaftet 43, at køre ting til fabrikken i Vojens, at hente kage i La Glace.
Oldermand Christian Sønderby
Christian Sønderby (1866-1932) var ansat ved J. Goldstein & Søn i 1890’erne, inden han blev selvstændig. I 1919 blev han oldermand i buntmagerlavet, og han var en aktiv skikkelse i pelsbranchens organisationer. Firmaet blev videreført af Christian Sønderbys søn og sønnesøn, og – lidt overraskende – er det her vi finder det tidligste eksempel på en pelsbikini.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1982
Prisnedsættelser var den nye normalitet hos Karsten Philip Pelse. Årets reklamer i Berlingske Tidende, Politiken, Aktuelt og B.T. var for city-jubilæums-tilbud i april, sæsonpremiere-udsalg i juli, rentefri kredit i oktober, nedsatte Saga-minkkåber i december og fortsættelsesudsalg i januar. Om sommeren deltog Karsten Philip Pelse i messen “Håndværk 82” i Bella Center.
Syerskerne
Beklædningsbranchens industrialisering i 1870-80’erne var karakteriseret af en strammere organisering af arbejdet, der betød at syning blev et specialiseret fuldtidsarbejde for kvinder. På systuerne blev der både syet på maskine og i hånden langt ind i 1900-tallet. Syerskerne havde mange forskellige specialiseringer, blandt dem – buntmagersyersker. Pelssymaskiner med horisontal nål blev udbredt i 1920’erne.
Buntmagerlaugets reklamer
Buntmagerlaugets reklamekampagne fra 1970-80’erne var langt fra så glamourøs som Blackglamas “What becomes a legend most?” Dens slogan var: ”Her skal De se (på) pels”. Reklamerne var pakket med tekst, og billederne var genbrug. På den tid var der 57 pelsforretninger i Danmark, hovedparten i København.
Offshoring til Malmø
I slutningen af 1800-tallet investerede mange københavnske fabrikanter i Malmø, og byen tiltrak særligt en enklave af virksomheder, der beskæftigede sig med huder og skind. Udover J. Goldstein & Søn møder vi Malmö Handsk- och Glacéläderfabrik, Drucker, Nordisk Pelsvarefabrik (senere Alex Petersen) og den største af dem alle – Moresco.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1981
Pelsmoden var vild og romantisk med langhårede veste, rævehuer og Zivago-hatte. Samtidig vandt de glatte overflader frem i overtøjet. Det var dynejakkernes år. Hos “Karsten Philip Pelse” satsede de på poplinfrakker med pelsfor. Om efteråret fik de uventet besøg af et par radiojournalister.
Sommerudflugt
Med til sommertiden hører firmaudflugter med leg og fest. Jeg daterer disse to fotos til 1930'erne, dels ud fra det lille 1:1 format, dels ud fra beklædningen. Men hvem menneskene er, og hvor billederne er taget, ved jeg ikke. Hvis I kan hjælpe, hører jeg gerne fra...
Pelsfirma med telefon
I 1888 flyttede J. Goldstein & Søn flyttede en nybygget ejendom i Lille Kongensgade 33, hvor der blev etableret produktion af færdigsyede pelsvarer og hatte med omkring 20 ansatte. Som Københavns første pelsforretning fik de telefon. På denne tid er der færre end 10.000 telefoner i landet, og de anvendtes udelukkende til forretningsmæssig kommunikation.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1980
Årets forandringer var diskrete, men vigtige. ”Vimmelskaftet 43” skiftede navn til ”Karsten Philip Pelse.” Sæsonen begyndte ikke med en modeopvisning. Nyhederne blev lanceret under augustudsalget. Fokus var på poplinfrakker med pelsfor. Det var ikke længere vendefrakker – pelsen var gemt på indersiden. Selvom overtøjet skulle have volumen, måtte det ikke være tungt.
Opkomsten af Københavns pelsbranche ca. 1900
Da Jacob Goldstein etablerede sig i København, havde han været en enlig pioner, men omkring 1900 tilkom der flere pelsgrossister og -beklædningsproducenter, blandt andre M. Levinsky & Co og Alex Petersen. Herfra kan vi tale om en moderne pelsbranche med arbejdsdeling, differentieret specialisering og interesseorganisationer.
Dansk på mode 1979
I dag er der fokus om dansk mode som én stil blandt flere i en kosmopolitisk blandingskultur. Men da designeren Birthe Steenberg i 1979 lavede en dansk kollektion for Karsten Philip, gik hun anderledes radikalt til værks ved at søge inspiration i Nationalmuseets almuedragter. Hvad var oplægget? Hvordan blev den modtaget?