Tekstarkivet - Goldstein & Søn
Historiske informationer fra perioden 1850-1999
Kunde af Goldstein gennem 75 år – Aug. Jørgensen, Helsingør
I 1910 havde J. Goldstein & Søn over tusinde kunder jævnt fordelt i hele landet. Dagens indlæg er historien om én af dem – forretningen Aug. Jørgensen i Helsingør – som den blev fortalt i et jubilæumsskrift fra 1980. Den er som en pixibog om herretøjsmarkedets udvikling i 1900-tallet.
Kunde-netværk 1910
J. Goldstein & Søns regnskaber for årene 1910, 1911, 1912 og 1913 indeholder lister over alle køb og salg og giver dermed et røntgenbillede af firmaets netværk. I dag undersøger vi kunde-netværket i Danmark, og det var stort. I årene op til første verdenskrig...
AJM pelsmode 1910
To kataloger fra henholdsvis 1909 og 1913 med omhyggelige illustrationer af pelsværk – kraver, stolaer og muffer med masser af hoveder og haler. Jeg kan ikke spore, hvad AJM står for, men forestiller mig en stor tysk eller belgisk pelskonfektionsproducent, og at J. Goldstein & Søn har importeret nogle af de viste produkter til Danmark.
Kontormedarbejder Herman Christensen
Herman E. Christensen begyndte som kontormedarbejder i J. Goldstein & Søn i 1906 og var ansat indtil 1928. Det er hans håndskrift, der pryder bogføringen, men vi har desværre ikke noget billede af ham. Da Herman Christensen begyndte i 1906 var han antagelig menig...
Leverandør-netværk 1910
I 1910 anskaffede J. Goldstein & Søn sig en stor statusbog med Københavns segl til at fremlægge årsregnskab til magistratens godkendelse. I de første fire år blev der indført komplette lister over alle indkøb og salg, og ud fra dem kan vi kortlægge hele firmaets netværk. I dag ser vi nærmere på leverandørerne.
Leipzig – pelsbranchens hovedstad
Fra 1870 til 1930’erne eksisterede der en ekstrem geografisk koncentration af pelsfirmaer i Leipzig, der har gjort byen legendarisk i pelsbranchens historie. Klyngen bestod af gensidigt afhængige specialiseringer – engroshandel med skind, industriel beredning og farvning, en lokal banksektor med forståelse for pelshandlernes behov for kortvarige kreditter samt produktion af pelskonfektion.
Den østlige varekæde – netværk, markeder og det bløde guld
De to store transkontinentale varekæder, der førte skind til Europa, var organiseret på helt forskellige måder. Den vestlige varekæde fra Nordamerika var centraliseret med London som hovedkvarter. Hudson's Bay Companys monopol blev først brudt i 1880'erne, da Revillon...
Sælkonventionen 1911
Det første internationale regime til naturbeskyttelse var The North Pacific Seal Convention, der i 1911 indførte moratorium på fangsten af nordisk pelssæl og havodder. I de langvarige forhandlinger, der førte frem til ratificeringen af USA, Rusland, Japan og Storbritannien (for Canada), var det London-baserede pelshandelshus Lampson & Co. en energisk, men diplomatisk tavs drivkraft.
Den vestlige varekæde – bæverne og hattemagerne
Historisk er pelsdyrenes skind blevet indført i Europas pelsmarkeder ad to veje - den vestlige tilførsel fra Nordamerika og den østlige tilførsel gennem Rusland. De har to ret forskellige historier ikke bare i forhold til pelsdyr og skind, men også i forhold til...
Mars i pels
For godt hundrede år siden dukkede der en maskulin pelsklædt figur op i alverdens aviser og blade. Det var “hvide” mænd, der søgte til klodens udkanter, hvor de tilpassede deres levevis til lokale forhold ved at lære af oprindelige folk. De deltog i en civilisatorisk kamp om at udforske de mest utilgængelige områder og hvide felter på landkortet.
Venus i pels
Dette indlæg giver et panorama gennem pelsens symbolik i fiktion og historie. Vi begynder med “Venus i pels” – Sacher-Masochs roman fra 1870 – går videre til Cruella de Vil, der gjorde antipels til børneunderholdning – og slutter med Katarina den Store, der animerede en 1900-tallets fantasi om den pelsklædte kvinde som despot.
Farvel til detail 1988
Lukningen af Karsten Philip Pelse var en beslutning, der blev truffet hurtigt efter Eskild Hartwigs død i februar 1988. Her siger vi farvel til detailledet med et tilbageblik over den tid, butikken havde eksisteret. Der var kommet større pres på sæsonerne, på priserne og på produktudviklingen.
Var Askepots sko lavet af pels?
Da Charles Perrault i Paris i 1697 nedskrev fortællingen om Askepot, byttede han skoen af “vair” (gråværk) ud med en sko af “verre” (glas). Det føjede et fantasielement, for hvem kan gå med en glassko? Men det ændrede også den symbolik, eventyret trækker på. Pigen med pelsskoen var en mere jævnbyrdig partner til prinsen.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1987
1987 fortsatte mønstret med prisnedsættelser i februar, tilbud på sæsonnyt i juli og pragtudsalg i slut-december og januar. Om sommeren modtog Karsten Philip Pelse Københavnerlivs pris for månedens bedste vinduesudstilling (desværre har vi ingen billeder), og i september vandt de Sagaprisen for bedste mink i årets pelsopvisning og designkonkurrence.
Suzanne Brøggers leopardpels
I 1970-80’erne var Danmarks mest berømte pels Suzanne Brøggers leopardpels. I 1994 skrev hun et essay om at gå med pels i en tid, hvor antipels-stemningen gjorde det illegitimt og decideret farligt. Hendes refleksion er både nuanceret og overraskende. Delte den pelsklædte kvinde skæbne med en truet dyreart?
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1986
I 1986 var der nye skindkollektioner fra det norske mærke Aleksander og det franske mærke Serge Miko, og Alt for Damerne viste langhårede pelse i ræv og spidsnutria. Der var prisnedsættelser i forbindelse med sæsonpremiere i juli og igen senere på året, fordi Karsten Philip Pelse kunne fejre “10 år på Strøget.”
Antipels
Antipels var en bevægelse i krydsfeltet mellem politisk modkultur og forbrug, der har været totalt ødelæggende for pelsbranchen. Her dykker vi dybt i antipels-kampagnernes tidslinje – fra Greenpeace og babysælerne via chikane af folk i pels og hærværk mod pelsbutikker til kampen på internettet og udfasningen af pelsdyravl i de fleste europæiske lande.
Scrapbog fra Vimmelskaftet 1985
Årets billede er Nelly Jane fra Cirkus Benneweis i nappafrakke med russisk egern. I øvrigt forsøgte Karsten Philip Pelse at sidesteppe anti-pelsbevægelsen ved at fokusere på kampagnen for “gamle pelse som foer i nye frakker,” reklamere i nichemedier som golf-blade samt arrangere og deltage i events, hvor pelsbranchen selv kunne sætte agendaen.