Fra den dag Nathan Philip kom til Sverige, forsøgte han at sikre sin juridiske og moralske ret til J. Goldstein & Søn i København. Mandag den 4. oktober 1943 opsøgte han advokat Herman Övden i Malmø, der skrev et prememoria om Nathan Philips retsstilling. Hvad betød hans svenske investeringer for hans mulighed for at få opholdstilladelse i Sverige?
Nathan Philip og hans families flugt over Øresund foregik fra Dragør om aftenen den 1. oktober 1943. Det var buntmager Hein, der havde arrangeret overfarten, og inden de rejste, spiste de to familier et måltid sammen.
I de sydsvenske havnebyer ankom der i denne tid daglig hundredvis af flygtninge, som blev indkvarteret i opsamlingslejre, lægeundersøgt, forhørt af politiet og forsynet med legitimationspapirer. Men fordi familien Philip havde indrejsetilladelse, kunne den bevæge sig frit i Sverige.
Mandag den 4. oktober opsøgte Nathan Philip sammen med sin agent Carl Wittrup-Rasmussen en sagfører i Malmø for at afklare sin retsstilling. Ville han få brug for en svensk værge?
Advokat Herman Övden
I et promemoria erklærede advokat Herman Övden, at svaret var nej. Hvis en tvangsindsat administrator i Danmark ville forsøge at få adgang til hans svenske investeringer og agenturer, skulle det ikke lykkes.
1943 PM beträffende Grosserer Philip från Köpenhamn Herman Övden (PDF)
Advokat Övden udarbejdede et dokument, hvori Wittrup-Rasmussen bekræftede, at Nathan Philip var den retmæssige ejer af J. Goldstein & Søn i København og firmaets svenske afdelinger.
1943 Wittrup-Rasmussen bekræftelse (PDF)
Derudover gjorde han opmærksom på, at svensk lovgivning ikke gav udlændinge arbejdstilladelse eller ret til at drive virksomhed i landet. Det ville kræve en særlig kongelig tilladelse, der kun blev givet efter flere års ophold. Men, tilføjede han, dette ville ikke nødvendigvis gælde Nathan Philip:
Det har för någrå dagar sedan i svensk radio kungjorts, at vissa lättnadar i avseende å utlandslagen komma att föreskrivas i avseende flyktingar från Danmark; sålunde skola föreskrifterna om uppehållstilstand och arbetsanställning icke gälla i avseende å denna kategori.
Dette henviste til demarchen om, at Sverige ville tage imod de danske jøder, som blev læst højt i radioen af chefen for Utrikesdepartementets pressekontor Sven Grafström om aftenen den 2. oktober. Den blev publiceret på en måde, der havde til hensigt at udløse en mediestorm og sikre, at åbningen af de svenske grænser blev kendt af alle i Sverige og Danmark.
Fra Malmø tog Nathan Philip videre til Stockholm, hvor han havde en aftale om kommissionssalg med grosserer Ernst Ekman. Den 7. oktober underskrev Ernst Ekman en erklæring om Nathan Philips ejerskab af agenturet i Stockholm svarende til den erklæring, Carl Wittrup-Rasmussen havde underskrevet i Malmø.
1943 Ekman Stockholm flere dokumenter (PDF)
Med andre ord: fra den dag, han kom til Sverige forsøgte Nathan Philip med juridisk bistand at sikre sin juridiske og moralske ret til J. Goldstein & Søn i København. Implikationen var, at han anså salget til O. Storm-Nielsen som proforma.
Flygtninge må ikke tage levebrødet fra de lokale
Siden 1930’erne havde de svenske myndigheder lagt vægt på forhold omkring flygtninges økonomi, idet de for at give udlændinge opholdstilladelse både krævede, at de kunne forsørge sig selv, og at de ikke måtte tage plads på arbejdsmarkedet. Selvom de nu lempede restriktionerne for de danske flygtninge, var der stadig et pres på virksomhedsledere og fagspecialister for, at de ikke skulle benytte deres midlertidige ophold til at trænge ind på det svenske marked.
Det mest berømte eksempel er nok Arne Jacobsen, der – fordi han ikke kunne påtage sig opgaver som arkitekt under opholdet i Sverige – brugte tiden til at lære sig stoftryk og skabte tekstiler, der i dag er blevet designklassikere.
Nathan Philip tilsluttede sig holdningen om, at man som flygtning ikke skulle tage levebrødet fra de lokale. Det eneste projekt, han var engageret i, var en mindre dansk-svensk investering i en minkfarm med Fritz Hollander, der var gift med hans niece Camilla, og Jørgen Birger Christensen, der anlagde farmen i Sandbjerg nord for København. I oktober 1944 købte Philip og Hollander palatina-mink, og satte dem i pleje hos en pelsdyravler i Skåne, indtil de kunne føres over Øresund.
J. Goldstein & Søns svenske afdelinger
J. Goldstein & Søn havde på denne tid to afdelinger i Sverige.
Carl Wittrup-Rasmussen havde været tilknyttet firmaet siden 1929. Det ser ud til, at firmaet siden begyndelsen af 1920’erne havde forsøgt at finde en fast repræsentant i Sverige, og det er plausibelt, fordi det før Første Verdenskrig havde haft ret betydelige aktiviteter i Sverige.
Mens afdelingen i Malmø således havde forretningsmæssig strategisk betydning, virker det som om afdelingen i Stockholm delvist havde et andet grundlag. Den var etableret i efteråret 1942 ved Jacob Ettlingers mellemkomst og finansieret af Nathan Philips lån til denne.
Det var ikke atypisk, at de gjorde forretninger sammen. Jacob Ettlinger havde investeret i J. Goldstein & Søn fra 1918 til 1924, og siden 1931 havde Jacob Ettlinger administreret Nathan Philips investering i svenske værdipapirer, der var anbragt i Enskilda Bank i Stockholm. I 1940 oplyste Nathan Philip til Valutacentralen, at hans svenske formue var ca. 243.000 kr.
1940 Nathan Philip om sine svenske investeringer til Valutacentralen (PDF)
Efter den 9. april 1940 var kontakten mellem de to svogre begrænset, og det er muligt, at Jacob Ettlinger har taget initiativ til at etablere et kommissionssalg for J. Goldstein & Søn i Stockholm gennem Ernst Ekmann. I så fald ville intentionen være at give Nathan Philip en forretningsmæssig tilknytning til Sverige, der ville kunne støtte en eventuel ansøgning om opholdstilladelse.
På den tid var svensk flygtningepolitik var restriktiv især overfor jøder. Myndighederne bedømte udlændinges ansøgning om opholdstilladelse efter deres tilknytning til Sverige og evne til at forsørge sig selv.
I oktober 1942 publicerede de svenske aviser de første udførlige og grundigt informerede rapporter om jødeforfølgelserne i Europa. I samme måned blev der foretaget en massearrestation af de norske jøder, der kort efter blev deporteret til Auschwitz. Disse begivenheder, der affødte en stærk og indigneret reaktion i Sverige, banede vejen for den aktivistiske flygtningepolitik, der slog igennem med modtagelsen af de danske jøder det følgende år.
J. Goldstein & Søns to svenske afdelinger har i hvert fald forskellige historier efter krigen. Agenturet hos Ernst Ekmann i Stockholm forsvinder ret kort efter 1945, mens afdelingen i Malmø bliver trædestenen for J. Goldstein & Søns tilstedeværelse på det svenske marked i mange årtier fremover.
Litteratur
Thomas Dickson 2006: Dansk Design, København.
Klas Åmark 2016 (2011): Att bo granna med ondskan: Sveriges förhållande Till nazismen, Nazityskland och Förintelsen. Stockholm. Utökad och reviderad.
