Christian G. Sønderby (1866-1932) var født i Hobro og udlært som buntmager dér. Han kom til København i 1890’erne og arbejdede ved J. Goldstein & Søn, inden han i 1901 etablerede sin egen virksomhed, først i Læderstræde 1 og fra 1916 i Store Kirkestræde 1.
Fra 1919 til sin død fungerede Christian Sønderby som oldermand i Københavns buntmagerlav. Han var i det hele taget kendt og respekteret for sit arbejde i branchens organisationer.
Firmaet Sønderby var specialiseret i pelskonfektion. Det blev videreført af Christian Sønderbys søn og sønnesøn og eksisterede frem til ca. 1990.
Ansættelse hos J. Goldstein & Søn
Dokumentationen af Christian Sønderbys ansættelse ved J. Goldstein & Søn findes i gagebøgerne, hvor den månedlige lønudbetaling til firmaets ansatte er noteret. Der er gemt tre gagebøger, løbende henholdsvis 1898-1908, 1908-1916 og 1916-1919.
Der må være ført en lignende gagebog før 1898. Men da den ikke er bevaret, er det umuligt at vide præcist, hvornår Christian Sønderby blev ansat af Jacob Goldstein.
Da han dukker op i 1898, er han en af tre svende – de højestlønnede i firmaet, der dengang havde femten-tyve ansatte. Han forlod firmaet ved udgangen af 1900.
Dette stemmer ikke helt overens med de oplysninger, Christian Sønderby selv opgav til publikationen Dansk Haandværkerstat i 1932. Her er det blandt andet nævnt, at han fik borgerskab som mester i København i 1896. Så det er muligt, han forsøgte sig som selvstændig i København, inden han begyndte hos J. Goldstein & Søn.
Ved J. Goldstein & Søns 50-års jubilæum i 1930 skrev han et kort til firmaet:
Jeg mindes med Glæde og Taknemmelighed de Aar jeg regnede mig til en af Firmaets Medarbejdere og glæder mig fremdeles over den store Anseelse Firmaet nyder som et af de førende indenfor vor Branche og haaber at det stadig maa gaa fremad til glæde for Dem selv og Ære for vor Stand.
Christian Sønderbys virksomhed
Christian Sønderby specialiserede sig i færdigsyet pelsværk, og han har så vidt jeg ved aldrig haft egen detailforretning.
I 1890’erne var J. Goldstein & Søn en af de ganske få virksomheder i Danmark, der producerede pelskonfektion. Så vi må antage, at Christian Sønderby under sin ansættelse opkvalificerede sin kompetence fra håndværksbaseret buntmager til pelskonfektionsproducent.
Omkring år 1900 skete der et kvalitativ skift i pelsbranchen i retning af større differentiering og industrialisering. Så Christian Sønderby valgte det rigtige tidspunkt at etablere sig som pelskonfektionsproducent.
Oldermand
I 1919 blev Christian Sønderby valgt som oldermand for buntmagerlauget i København. Det var en post, han bevarede frem til sin død i 1932. Ifølge alle beskrivelser var han energisk og afholdt. I lavets 300-årige historie havde han den næst-længste funktionsperiode som oldermand!
Tidligere havde hver købstad haft sit eget lav. Men da Hatte- og Bundtmagerforeningen i Danmark blev stiftet i 1886, erstattede den i praksis provinsbyernes lav. Kun København fastholdt den traditionelle organisation.
Det gav mening, at København stod udenfor den landsdækkende forening, for her gjorde en række særlige forhold sig gældende. Nogle pelsforretninger – som A. C. Bang – var kongelige hofleverandører med landets absolutte elite som sin kundekreds. Andre – som J. Goldstein & Søn – var en specialiseret del af den dynamiske beklædningsindustri, der beskæftigede 20-30% af byens arbejdere.
Men Københavns buntmagerlaugs funktion skiftede i takt med industrialiseringen. Traditionelt havde lavet varetaget fagets interne regulering.
I 1900-tallet blev det en interesseorganisation for mindre selvstændige håndværkere, producenter og handelsdrivende i en differentieret branche. Den geografiske opdeling blev mindre vigtig end den funktionelle arbejdsdeling i takt med, at buntmagerne fik en fagforening og en overenskomst – i 1916 – og en arbejdsgiverforening i 1930.
Det var i tiden med disse strukturelle forandringer, oldermand Christian Sønderby var en ledende figur i branchens foreningsliv.
Her er listen over hans tillidshverv:
Buntmagerlavets oldermand fra 1919
Medlem af Bestyrelsen for Haandværkerforeningen i København fra 1923, dens Næstformand fra 1928
Medlem af Haandværkerbankens Repræsentantskab fra 1919
Delegeret i Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk fra 1924
Medlem af Bestyrelsen for Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar
Medlem af Københavns kommunale Vælgerforenings Forretningsudvalg
Æresmedlem af Hatte- og Buntmagerforeningen i Danmark 1926
Diplom fra den Internationale Pelsvareudstilling i Leipzig 1930
Repræsentant for Federation International de la Fourure i 1932
I Hatte- og bundtmagerforeningen i Danmarks Historie fra 1936 er Christian Sønderby mindet således:
Den 11. April 1932 døde Foreningens afholdte Æresmedlem, Oldermand Chr. G. Sønderby, Ridder af Dannebrog. Afdøde, der altid var til Stede ved Foreningens Møder og Generalforsamlinger, var Foreningen en god Mand, en trofast Ven, afholdt af alle Medlemmerne, beundret for sin Dygtighed, sit gode Humør og sin store Viden indenfor Branchen.
I sit Testamente havde han og hans Hustru betænkt Foreningen med et Legat paa Kr. 5000.00, som før anført er indgaaet i LegatsFonden.
Buntmagerlavets banner
Et af de ældste dokumenter i Goldstein-arkivet er en blyantstegning af buntmagerlavets banner med egeløv, løver, egern og hermelinspels. De årstal, der står nederst – 1661 – 1886 – er forskellige fra årstallene på det banner, der er gengivet i Dansk Haandværkerstat – 1671 – 1890.
Tegningen har en ulæselig signatur nederst til højre.
Videreførelse af firmaet Sønderby
Christian Sønderbys virksomhed blev videreført af hans søn og sønnesøn.
Jeg hørte om firmaet fra en af de første, jeg talte med, da jeg i 2001 blev interesseret i pelsbranchen – buntmager David Jørgensen. David Jørgensen var min mors fætter. Han var udlært i firmaet Sønderby og arbejdede som førstemand, indtil firmaet lukkede omkring 1990.
David Jørgensen gav mig et par billeder fra Sønderbys værksted i 1944-5. Pressefotografen var på besøg, fordi de lavede kostumer en forestilling i Apollo-teatret.
På det ene billede ses svende og lærlinge stå ved et langt bord under ovenlysvinduer. Det var typisk, at buntmagerværkstederne lå på øverste etage for at udnytte den naturlige belysning. På det andet billede ses en række syersker ved pelssymaskiner med horisontale nåle.
Over syerskerne ses en planche med kostumet. Det kan bedst beskrives som en pelsbikini, selvom ordet bikini først blev udbredt i 1946, da en modeskaber opkaldte en todelt badedragt efter koraløen Bikini i Stillehavet efter en meget omtalt atomprøvesprængning.
I 1960’erne blev pelsbikini blevet lidt af et begreb for en urkvindelig seksualitet blandt andet gennem Ursula Andress og Raquel Welch’s kostumer i film som Dr. No og One Million Years B.C.
Men disse billeder fra Sønderbys værksted er et meget tidligere eksempel på en pelsbikini. Grunden til at den blev designet i et isoleret København under tysk besættelse i slutningen af 2. Verdenskrig er paradoksalt nok den samme som nødvendiggjorde Raquel Welch’s pelsbikini i en stenalderfantasi – mangel på tekstile alternativer.
Kostumerne var lavet af hvide kaninskind, der var avlet i Danmark og – til forskel fra tekstiler – ikke underlagt rationering.
Nummer tre fra højre – den lyse mand i brun kittel – er Sønderby 3. generation – jeg tror, han hed Jaques. Længere nede i rækken – også i brun kittel – ses David Jørgensen, der på dette tidspunkt var lærling. David huskede det som en sjov og anderledes opgave.
Men showet blev aldrig til noget, for den 18. januar 1945 blev Apollo-teatret sprængt i luften i en schalburtage-aktion.
Ifølge David Jørgensens videre beretning om sit arbejdsliv udførte firmaet Sønderby meget forskelligartede opgaver. Nogle år monterede de isbjørneskind til tæpper. Andre år lavede de pelskraver og satte dem på herrefrakker.
Firmaet lukkede omkring 1990.
Under mit feltarbejde 2003-4 mødte jeg næste generation Sønderby – så vidt jeg husker, hedder han også Christian – som arbejdede som skindsorterer på auktionshuset i Glostrup. Så det blev til fire generationer i pelsbranchen.
Kilder
Hatte- & Bundtmagerforeningen i Danmarks Historie. 1936. Jubilæumsskrift for Hatte- & Bundtmagerforeningen i Danmark.
“Københavns Buntmagerlaug” 1932: Dansk Haandværker Stat. Københavns Laugsmestre Bind 1. s. 400-416. Arthur Jensens Forlag, København.
Skov, Lise 2011: ”Industrialismens Pels” i Hoberg et al. (red.) Snit: Industrialismens Tøj i Danmark. Museums Tusculanum. København.
