Jacob Ephraim Goldstein (1830-1911) var en transnational entreprenør, der brugte sit kendskab til den tidlige tyske pelsbranche til at opbygge en specialiseret engrosforretning, først i Nakskov, siden i København. Mange håndskrevne dokumenter er bevaret fra ham, især regnskaber, lønningslister og lignende. Der er også et par portrætter, hvoraf det ene er udført af Edvard Munch.
Jacob Ephraim Goldstein er født 8. oktober 1830 i Danzig i Preussen. Nogle kilder angiver hans fødselsår som 1829.
Han kom sandsynligvis til Danmark i begyndelsen af 1850’erne med sin bror Joseph Ephraim Goldstein (født 1827 i Danzig), der etablerede sig som blikkenslager i Svendborg i 1855.
14. september 1854 giftede Jacob Goldstein sig med Rose Lublin fra Nykøbing-Falster, og parret bosatte sig i Nakskov. 11. oktober samme år fik Jacob Goldstein borgerskab i Nakskov som hatte- og buntmager. Nogle år senere 5. februar 1862 blev han også beskikket som handskemager.
Jacob og Rose fik fem overlevende børn, hvoraf fire kom til at arbejde i familiefirmaet:
• Edvard Jacob Goldstein, født den 30. juli 1855 i Nakskov, død 19. november 1904 i København
• Isidor Jacob Goldstein, født 4. august 1856 i Nakskov, død 1. april 1914 i København
• Moritz Goldstein, født 3. november 1860 i Nakskov, død 18. december 1934 i København
• Emanuel Jacob Goldstein, født 6. august 1862 i Nakskov, død 23. januar 1921 i København
• Clara Goldstein, gift Josephson, født 28. december 1864 i Nakskov, død 1927
Transnational entreprenør
I midten af 1800-tallet var alle buntmagerforretninger baseret på værksteder, og alt hvad der var til salg, var produceret i huset. Syd for Østersøen var der en – stadig spæd – pelsindustri med virksomheder der specialiserede sig i at producere pelsvarer og fremstillingsmaterialer. Disse varer begyndte Jacob Goldstein at importere til Danmark. Han opbyggede gradvist en kundekreds blandt buntmagere og manufakturhandlere, i første omgang lokalt på Lolland-Falster, på længere sigt som en landsdækkende engrosforretning.
På trods af anekdoten om, at Jacob Goldstein har været i gældsfængsel, peger fakta på, at hans mål fra starten har været at skabe et forbindelsesled mellem den dynamiske tyske industriudvikling og det temmelig tilbagestående erhverv i Danmark. Og at han forfulgte dette mål i et langt jævnt træk.
Dermed falder han indenfor Per Bojes karakteristik af de transnationale entreprenører, der var så prominente i den første fase af Danmarks industriudvikling – at de kombinerede viden og netværk fra til deres hjemland med en interesse for Norden. Som Robrecht Declercq har påpeget, at de jødiske netværk, der eksisterede i Europa, gjorde det muligt for sådanne entreprenører at fungere multi-lokalt, fordi det hjalp dem til at blive forankret i lokale og regionale samfund.
I den forstand kan man også se Jacob Goldsteins forretning som en aktør i den tyske industri. For eksempel betragtede det Krefeld-baserede firma Peter Bircks, der producerede silkefor til pelshatte og -kåber, J. Goldstein & Søn som en af sine tidlige kunder fra ca. 1880 på linje med en stribe tyske firmaer. Dette var muliggjort af det frihandelsregime, der eksisterede i Europa fra 1870 til 1914, og som økonomerne Paul Hirst og Graeme Thompson har kaldt den første globalisering.
J. Goldstein & Sohn
I 1877 stiftede Jacob Goldstein sammen med sønnen Isidor firmaet J. Goldstein & Sohn i Berlin. Isidor Goldstein var herefter bosat i Berlin. Firmaet var baseret på tovejshandel – import af skind, færdigvarer og specialmaterialer til Danmark og salg af nordiske skind på det store tyske marked.
Det første bevarede dokument fra Jacob Goldsteins hånd er årsregnskabet for 1879. På det tidspunkt havde forretningen 80 aftagere, fordelt med 47 på øerne og 34 i Jylland. Der var 40 leverandører – alle tyske forretninger. Omsætningen lå på 15.000 kr, kapitalen på 25.000 kr, og der var 9500 kroner i kassen.
Efter tidens standard var Jacob Goldstein en velhavende mand med en solid forretning.
Etablering i København
I 1880 flyttede familien Goldstein til København, og 24. juni grundlægges firmaet J. Goldstein & Søn der. 10. juli 1880 bar Berlingske Tidende meddelelsen om den nye forretning:
Firmaet ”J. Goldstein & Søn” driver Grosserernæring; J. E Goldstein er den Ansvarlige og til Underskrift Berettigede; I. Goldstein har Fuldmagt til at underskrive per procura;
J. Goldstein & Søn var hovedstadens første specialiserede pelshandler i hovedstaden, og de lokale buntmagere var ikke umiddelbart begejstrede for en grossist med direkte forbindelse til Berlin. Buntmagerlaugets historie indeholder følgende passage:
I 1880 afholdtes en ekstraordinær Laugssamling, der overdrog Oldermand D. Ramm gennem Henvendelse til Generaltolddirektoratet og Regeringen at søge Tolden antagelig forhøjet paa helt og halvfærdigt Buntmagerarbejde, der indførtes i Landet. Denne Indførsel, som navnlig støttedes af de Konfektionshandlende var ofte generende, og i 1884 besluttede Lauget ved juridisk Hjælp at undersøge, hvad der kunde gøres for at betrygge Faget imod de Handlendes Indgreb.
Ikke desto mindre fik J. Goldstein & Søn hurtigt et fodfæste som leverandør til byens moderigtige butikker, blandt andet til Magasin du Nords mondæne pelsafdeling. Det var en periode med høj vækst. Omsætningen steg fra 15.000 kr. i 1879 til 65.000 kr. i 1883 og i 160.000 kr. i 1887. Egenkapitalen voksede tilsvarende fra 25.000 kr. i 1879 til 77.000 kr. i 1883 og 200.000 kr. i 1887.
Firmaet flyttede flere gange, og fra 1888 til 1905 havde det også et værksted i Malmø til fabrikation af færdigvarer.
Fra omkring århundredeskiftet kom der flere danske pelsgrossister og pelsvarefabrikanter til. Nogle udviklede sig fra ældre buntmagerforretninger, blandt andet A. C. Bang (der begyndte med engroshandel ca. 1905) og Levinsky (der begyndte fabrikation af pelsvarer i 1893). Andre blev grundlagt som pelsvaremagasiner, blandt andet Trolle (1889) og Leiersdorff (1908). Flere havde basis i Malmø, blandt andet Drucker (1888) og Alex Pedersen (der begyndte som en filial af AB Nordiska Pelsvarefabrik i 1903).
J. Goldstein & Søn var det største firma i den nye branche. Gennem sit internationale netværk var det også med til at skabe muligheder og sætte standarder for de øvrige virksomheder.
I 1910 havde J. Goldstein & Søn omsætning på lidt over 1.000.000 kr., 150 leverandører og 1300 kunder fordelt på alle egne af landet.
Billede af Jacob Goldstein
Fotografiet af Jacob Goldstein stammer fra 1899, da han var næsten 70 år gammel.
Det er anvendt som forlæg til det maleri, der blev udført af den prominente Berlin-kunstner Herman Struck. Sammen med portrættet af Isidor Goldstein, der blev udført på samme tid, tydeliggør det generationsforskellen mellem firmaets to grundlæggere og illustrerer derved dets navn. Imidlertid er det kun portrættet af Jacob Goldstein, der er forblevet i firmaet, mens portrættet af Isidor Goldstein i dag tilhører Mosaisk Trossamfund.
I 1905 blev han portrætteret af Edvard Munch, der var ven af familien gennem Jacob og Roses yngste søn, digteren Emanuel Goldstein.
Fra nogenlunde samme tid har et øjenvidne beskrevet ham således:
Jeg så ham ofte i København når han gik tur – i de sidste år ledsaget af en sygeplejerske. Han var en smuk gammel mand med kridhvidt hår og uden rynker i ansigtet.
Selvom Jacob Goldstein som gammel mand havde brug for en ledsager, når han gik i byen, var han stadig aktiv i sin forretning.
Det sidste bevarede dokument fra hans hånd er den lønningsliste, han skrev 30. december 1910. Linjerne svajer lidt, men navne og beløb er korrekte.
Få dage senere – 3. januar 1911 – døde Jacob Goldstein.
Kilder
100 Jahre Bircks-Seiden 1963. Jubilæumsskrift for firmaet Peter Bircks & Cie Seidenweberei, skrevet af Paul Bruss. Thomas-Druck, Kempen-Ndrh.
Boje, Per 2000 Danmark og Multinationale Virksomheder før 1950. Odense Universitetsforlag.
Dansk Haandværker Stat 1932, s. 411. Arthur Jensens Forlag, København.
Declercq, Robrecht 2017. World Market Transformation: Inside the German Fur Capital Leipzig between 1870 and 1939. Routledge, London.
Hirst, Paul og Grahame Thompson 1999 Globalization in Question. Polity Press, Oxford.
