Hvert skind har sin egen historie. Chinchilla er blevet kaldt en kongelig pels og verdens højst betalte skind. Men dens gyldne tider var før 1900 og efter 1960.
I den mellemliggende periode, hvor pelsbranchen voksede støt og roligt, var chinchilla en sjælden vare, hvis sporadiske forekomster på pelsauktionerne satte rekordpriser. For eksempel rapporterede New York Times 16. maj 1920, at ved pelsauktionen i St. Louis var der solgt chinchilla til 115 $ pr skind.
Billedet viser Sarah Bernhardt (1844-1923) – alle tiders største skuespiller og scenediva – i chinchillapels
Chinchilla er en lille gnaver fra Andesbjergene. Inkaerne brugte ulden til vævede stoffer. På dyrets naturlige levesteder i 3-4000 meters højde regner det aldrig. Derfor er chinchillapels – i modsætning til de fleste andre typer pels – ikke modstandsdygtig overfor nedbør.
Chinchillaskind er små og lette. Den blågrå pels med en sort stribe midt på ryggen er så tæt, at 70-80 hårstrå stråler ud af hver enkelt hårsæk. Hårene er så bløde, at den menneskelige huds følesensorer først registrerer kontakten, når vi har fingrene begravet i den tykke uld. Man kan gøre forsøget ved at lukke øjnene, når man rører pelsen.
I 1500-tallet blev de første chinchillaskind bragt til det spanske hof. Herfra blev de introduceret til resten af Europa, hvor den havde en storslået karriere i 1800-tallets kongehuse og adelsstand. Men populariteten resulterede i katastrofal udryddelse. I slutningen af 1800-tallet tilgik der kun verdensmarkedet tre millioner chinchillaskind om året.
I begyndelsen af 1900-tallet var den vilde bestand næsten forsvundet, og der var en udbredt forventning om, at arten ville uddø.
Historien om chinchilla er derfor også historien om, hvor svært det kan være at få selv et lille planteædende dyr til at trives i fangenskab. De første forsøg blev gjort omkring 1850, og de blev fulgt af mange flere fejlslagne eksperimenter. Udfordringen var, at få dyrene til at tilpasse sig et lavlandsklima med høj luftfugtighed.
I 1960’erne lykkedes det endelig.
Så kunne chinchilla genindtage positionen som et af verdens mest kostbare skind, der tiltrækker de mest kræsne luksuskøbere. Samtidig har chinchilla vundet udbredelse som kæledyr.
Kilder
Schweizerischer Pelz-Fachverband (red.) 1986: Menschen, Tiere, Pelze: Wissenwertes über Nutzung, Schutz und Ökologie von Pelztieren. Schweizerischer Pelz-Fachverband. Bern.
Ruth Turner Wilcox 1951: The Mode in Furs. Charles Scribner’s Sons, New York.
