Historikeren Per Bojes bog om Danmarks tidlige multinationale virksomheder har et kapitel om Malmø. Københavnske fabrikanter fra alle brancher investerede i Malmø, men byen tiltrak særligt en enklave af virksomheder, der beskæftigede sig med huder og skind. Det er i den sammenhæng, Per Boje nævner Isidor Goldsteins borgerbrev fra 1905.
Omtalen er utilstrækkelig på flere måder. Men det er så sjældent J. Goldstein & Søn er med i historieskrivningen, at jeg alligevel tager den med her, også af respekt for Per Boje og hans omfattende forskning i dansk virksomhedshistorie.
For det første var J. Goldstein & Søn born global og multinational med afdelinger i Berlin og Danmark allerede fra 1877.
For det andet handler de eneste oplysninger, Per Boje gengiver, om Isidor Goldsteins svenske borgerbrev fra 1905. Det erstattede imidlertid Jacob Goldsteins borgerbrev fra 1888, der gav ret til handelsvirksomhed og fabrikation i Malmø. Det var dengang, de startede produktion på Södra Förstadsgatan 17.
Isidors borgerbrev fra 1905 gav kun ret til handel, og han udtog det, fordi de lukkede værkstedet i Malmø for at samle al fabrikation på Kongens Nytorv 8.
Malmø
I slutningen af 1800-tallet fungerede Malmø som del af den københavnske industris opland. Det var i høj grad dansk-ejede fabrikker, der transformerede Malmø fra en stillestående provinsby til en industriby med store sociale modsætninger.
Det primære incitament til offshoring var lavere omkostninger og lønniveau. I 1890 rejste Sverige også en toldmur for at øge de danske virksomheders incitament til at producere i Malmø, fordi de derved fik adgang til svenske og norske markeder.
Flere danske virksomheder etablerede garverier ved den store Kävlingeå udenfor Malmø. Et af dem var Malmö Handsk- och Glacéläderfabrik, grundlagt af Hans Møller i 1898. Glacé (også kendt som den franske metode) er hvidgarvning af lamme- og fåreskind, der anvendtes til finere varer.
Flere af de virksomheder, der blev førende i den danske pelsbranche, begyndte produktion af pelskonfektion i Malmø. En af dem var manufakturhandler H. I. Drucker, hvis søn Robert Drucker i 1887 startede en pelsvarefabrik i Malmø. Den var så fremgangsrig, at Drucker i 1913 ophævede klædevareforretningen.
Alex Petersen åbnede Nordisk Pelsvarefabrik i København i 1903 som en filial af Malmø-virksomheden AB Nordiska Pälsvarufabrik.
Den svensk-ejede pelsvarefabrik Fougstedt, grundlagt 1896, var en ret stor aktør i København i 1910-20’erne.
Moresco
Men det mest prominente eksempel er Jacob Moresco, der allerede i 1860’erne var Københavns største beklædningsfabrikant og specialist i dameovertøj. I 1892 etablerede Moresco en damekonfektionsfabrik i en gammel købmandsgård i Malmø. Tre år senere rev de bygningen ned for at opføre en ny fabrik i fem etager. Da Malmø endnu ikke var elektrificeret, anlagde de et eget kraftværk samt egen gasledning og gasbelysning.
Moresco samlede hurtigt alt syarbejdet på fabrikken og organiserede en stærkt rationaliseret fabrikation. Der blev både anvendt moderne maskiner og håndarbejde, for eksempel blev alle kåber sømmet i hånden.
Firmaet vandt hurtigt ind på det svenske og norske marked, fordi de var dygtige til at indoptage modens nyheder og tilpasse dem til de lokale forbrugeres smag.
I 1896 organiserede Malmøs bystyre den Nordiska Industri- och Slöjdutställningen for at markere, at byen nu havde infrastruktur til den hurtigt-voksende industri og bybefolkning – vandrør, brandstation, hospital, skoler, sporvogn, moderne havneanlæg med mere. I den anledning byggede Moresco en bro over Södra Förstadskanalen, så udstillingsgæsterne havde direkte adgang til virksomheden fra udstillingområdet i byens centrum. Broen er udbygget flere gange, men hedder stadig Morescobron.
I 1896 udvidede Moresco også med en pelsafdeling. Et stort buntmagerværksted blev indrettet på fabrikkens øverste etage, hvor der var ovenlys. Her blev der fremstillet en fuld prøvekollektion med alle til branchen hørende artikler, og den vakte umiddelbart begejstring hos de første besøgende.
Da færdigsyet pelsværk endnu var nyt i Sverige, havde Moresco en særlig opgave med at skaffe faglært arbejdskraft og oplære buntmagere. I de første år havde de en arbejdsdag på 12-14 timer for at holde trit med ordrerne.

Pelsmode
I 1890’erne fremstillede pelsafdelingen korte capes og korte kraver i persianer, indisk eller afrikansk kid eller sealkanin. Der indgik også brede, lange kraver med indslag af lysere skind samt muffer, huer og hatte, alt sammen gerne med haler, volanter og fjer.
Efter århundredeskiftet kom der flere korte kåber og boleroer, typisk i ædle skind som gråværk, sealbisam, mår, nertz og persianer. Herefter var der en tid med smalle korte kraver og runde muffer, hovedsagelig i ged og kanin.
Fra 1910 ind i 1920’erne blev moden mere stabil med brede sjalskraver og muffer i melonfacon. Der blev brugt mange forskellige typer skind – skunk, vaskebjørn, opossum, gråværk, sealkanin, samt nertz, mår, persianer med flere. Det var også på denne tid, pelskåberne vandt frem sig, først 3/4 lange, men fra 1924 hellange (128 cm), typisk med store sjalskraver.
Dette holdt sig frem til 1930’erne, da kåberne blev kortere og udført i billigere skind. Nu dominerede kåberne for alvor kollektionerne, hvilket øgede omsætningen stærkt. Der var kunder til både billigere kåber i kalv, lam og kid, og kostbare i persianer, sealbisam, gråværk, sæl og murmel, for ikke at tale om de virkeligt eksklusive i sølvræv, blåræv og nertz.
Fra at have to rejsende ekspanderede firmaet til fire rejsende. Enkelte kunder – særligt i Norrlandsdistriktet – kunne købe over 100 kåber. Derudover handlede firmaet med løse skind. I 1941 var produktionen på 3000 pelskåber plus alle øvrige artikler.

Det sidste er lige ud af Malmø-Morescos smukke jubilæumsbog fra 1942.

Kilder
Boje, Per 2000: Danmark og Multinationale Virksomheder før 1950. Odense Universitetsforlag.
Landgren, Dalia Muktar 2009: ”The City (as) Exhibition. Urban Restructuring and Place Marketing in Malmoe during Two Fin de Siecle” s. 249-274 in Urban Governance in Europe (red. Frank Eckardt og Ingemar Elander). Berliner Wissenschaftsverlag, Berlin.
Moresco 1942: Moresco: Ett halvsekel som modefournisseur (Aktiebolaget i Malmø 1892-1942).

