De tyske buntmagere fortæller, at det hele begyndte i 1900 på Verdensudstillingen i Paris – det var dér pelsbranchen for alvor blev moderne. Billedet viser Revillon Fréres’ bidrag til Verdensudstillingen.
1900 var et skæringsår, hvor pelsbranchen startede en ny innovationscyklus. Før havde det handlet om at udvikle en forarbejdningsindustri og bygge et handelsnetværk, der kunne håndtere de skind, der kom til Europa ad de to store varekæder – den østlige fra Rusland og den vestlige fra Nordamerika – og sende dem videre ud til landenes hovedstæder og storbyer.
Nu eksisterede der et værdinetværk med differentierede specialiseringer og forretningsmodeller. Den næste udfordring var at øge netværkets kapacitet. Overskriften for de næste år var kvantitativ vækst på alle niveauer.
Det betød naturligvis, at Jacob Goldstein, der i pelsbranchens entreprenøriske fase havde været en enlig frontløber i Danmark, nu fik nogle kolleger og konkurrenter på sin hjemmebane.
Pelsgrossisterne i København
Den første var M. Levinsky & Co.
Moses Levinsky var en indvandret buntmager, der i 1869 overtog en ældre forretning efter P. A. Eisingers enke. Ved Carl Schottländers indtræden i firmaet i 1893 blev navnet ændret til M. Levinsky & Co., og der påbegyndtes fabrikation af pelsværk, hatte og huer.
I 1920’erne gennemførte M. Levinsky & Co. en organisatorisk adskillelse af engros og detail, som blev cementeret i 1936, da Jørgen Birger Christensen giftede sig med Carl Schottländers datter Lise og overtog detailforretningen, som han videreførte i eget navn.
Firmaet eksisterer i dag som Levinsky
Andre virksomheder kom fra manufakturhandel og tekstilkonfektion, og tog beklædningsbranchens industrielle innovationer med sig ind i pelsbranchen.
Et eksempel er H. I. Drucker & Søn, der var grundlagt som manufakturhandel i 1847. Da sønnen Robert Drucker (1853-32) overtog forretningen, grundlagde han en pelsfabrik i Malmø i 1888, og i 1913 ophævedes klædevareforretningen. Firmaet blev videreført af Holger Drucker (f. 1883) og Herbert Drucker (f. 1913).
Et andet eksempel er Jacob Moresco (1828-1906), der allerede i 1870’erne var Københavns største producent af dameovertøj. I 1890’erne begyndte han en produktion af pelsværk på virksomhedens fabrik i Malmø.
I det hele taget var der en tæt forbindelse mellem København og Malmø i den tidlige pelsbranche.
Den svenskejede pelsvarefabrikant Fougstedt var en ret stor aktør i Danmark i 1910-20’rne.
Firmaet Alex Petersen åbnede i København i 1903 som en filial af Malmø-virksomheden Nordiska Pälsvarufabrik. Engrosforretningen er indtil i dag videreført under navnet Mogens Alex Petersen eller MAPFUR af femte generation Rasmus Alex Petersen og sjette generation Kristoffer Alex Petersen, mens en detailaflægger drives af Viggo Alex Petersen.
Hofbuntmager A.C. Bang begyndte også omkring 1900 at avertere med konfektionsproduktion og engros ved siden af detailsalget.
P. Trolle (1860-1932) grundlagde en buntmagerforretning i 1889, som – da den blev videreført af anden generation i 1920’erne – specialiserede sig i engros i damekonfektion og pelsværk.
Christian G. Sønderby (1866-1932) var ansat hos Jacob Goldstein fra ca. 1896 indtil han i 1901 etablerede sin egen forretning baseret på færdigsynet pelsværk.
Branchens organisationer
Omkring 1900 opstod der et felt af specialiserede pelshandlere og -beklædningsproducenter i København.
Buntmagernes Fagforening blev dannet i 1907 under Dansk Beklædningsarbejderforbund. Da pelsbranchen fik sin første overenskomst i 1916, var den underskrevet af følgende arbejdsgivere:
I. Goldstein & Søn
Rudolph Seligmann
A/S I. Moresco skindafd. (Carl Storm)
Nordisk Pelsvarefabrik (Alex Petersen)
A/S Fougstedts Pelsvarefabrik (Johannes Sørensen)
Chr. G. Sønderby
P. le Dous
P. Brøndahl
A. C. Bang
M. Levinsky & Co
Gammeltoft Schougaard
De andre vigtige brancheorganisationer var Hatte- og Bundtmagerforeningen i Danmark, der var startet af buntmagerne i provinsen i 1886 og som udgav fagbladet Hatte- og Bundtmagertidende, og Buntmagernes Laug, der organiserede Københavns håndværkermestre og butiksejere.
Det var først i 1930, de oprettede en arbejdsgiverforening. Foreningen Af Danske Fabrikanter Og Grossister I Pelsvarebranchen blev dannet på initiativ af Nathan Philip, som fungerede som dens første formand indtil 1942.
Epokegørende nyhed i Paris 1900
Hvad var det for en nyhed på Verdensudstillingen i Paris, som satte en ny standard for pelsbranchen?
Det, der vakte opmærksomhed, var Revillon Frères’ udstilling af pelskåber til begge køn, og deres damepelse var udrykkede. Det var en ikke tidligere set innovation.
Udrykning er en arbejdskrævende teknik, hvor skindene skæres i tynde strimler og sys sammen, så håndværkeren kan fordele farvevariationer hen over kåbens ryg og forstykker. Til forskel fra en kåbe af skind-på-skind, er sammenføjningerne usynlige, så ser det ud som om pelsen stammer fra en stort dyr – måske den kvinde, der bærer den?
Udstillingen viste, at der kunne lykkes for pelsbranchen af trænge igennem kønsbarrieren og nå ud til de kvindelige forbrugere. Deres garderobe havde traditionelt været mindre kostbar end mændenes. Branchen af hatte- og buntmagere havde primært henvendt sig til mænd.
Idag hvor pels er så stærkt associeret med kvinder, er det værd at huske, at pelse i 1910-20-30’erne var moderne blandt både mænd og kvinder, og at for eksempel tyske mænd brugte pelskraver på deres uldfrakker langt ind i 1970’erne.
Så de udrykkede damepelse var en innovation i 1900, der gav pelsbranchen et produkt af høj værdi, der kunne markedsføres til et segment – kvinder – hvis modeforbrug var opadgående.
Kilder
100 Jahre Bircks-Seiden 1963. Jubilæumsskrift for firmaet Peter Bircks & Cie Seidenweberei, skrevet af Paul Bruss. Thomas-Druck, Kempen-Ndrh.
Krak Danmarks ældste forretninger 1950
Kraks Vejviser og Handelsspejl (flere år)
