D. 17. marts 1904 skriver Isidor Goldstein fra Berlin til Nathan Philip i København med et problem, han skal løse.
Kjære Philip,
Papa skriver idag at han har kjøbt 70 Ræve á 17 ½ Kr. Det er idag for høi Pris. Der maa helst ingen kjøbes. Men kan dette ikke undgås da må en virkelig hel Ræv kun koste henimod 16 kr, [ulæseligt ord] Ræve til aller højst ¾.
Jeg skriver disse linjer til Dem for ikke at forurolige Papa, da han jo let bliver i daarligt Humør, og det vil jeg spare ham. Hvorledes vi slipper fra den nordiske Rævehandel ved jeg ikke men haaber det bedste. De maa absolut ikke til Papa eller i Forretningen omtale dette brev. Men som sagt, Stemningen for Ræve er i Øieblikket ikke saa lovende. Der findes for Tiden ingen Kjøbere.
Med hilsen til Deres kjære Forældre + Søskende,
forbliver Deres heng.
I Goldstein
Brevet viser den voksende forståelse og fortrolighed mellem Isidor Goldstein og Nathan Philip.
Eksport af nordiske skind til Tyskland var den ene del af den tovejshandel firmaet var bygget op omkring. Den anden var import af færdigvarer og skind til Danmark. Men detaljerne omkring Jacob Goldsteins nordiske rævehandel kender vi ikke. Måske var han som en gammel mand på 75 ved at miste overblikket?
Samtidig var det fra omkring århundredeskiftet blevet mere vanskeligt at navigere markedet for rå skind. Efter mange årtier hvor råvarepriserne havde været stabile, var der nu større fluktuationer. For første gang forekom periodevist faldende priser på skind.
Samtidig øgedes antallet af forskellige typer skind som følge af intensiveret oversøisk handel og begyndende pelsdyravl. Priskurvernes større antal og større fluktuationer krævede øgede finansielle kompetencer af det 20. århundredes pelshandlerne.
