Prisnedsættelser var blevet den nye normalitet hos Karsten Philip Pelse. Årets reklamer i Berlingske Tidende, Politiken, Aktuelt og B.T. var for city-jubilæums-tilbud i april, sæsonpremiere-udsalg i juli, rentefri kredit i oktober, nedsatte Saga-minkkåber i december og fortsættelsesudsalg i januar.
Om sommeren deltog Karsten Philip Pelse i messen “Håndværk 82” i Bella Center. De årlige håndværksmesser var organiseret af Håndværkerforeningen i Kjøbenhavn som en promovering af håndværksfagene og mindre erhverv. Messerne var åbne for det brede publikum.
I september var de med i pelsbranchens årlige designshow og -konkurrence, Årets Pels. Nappajakken med for af rillekanin blev præmieret i kategorien pelsforet frakke.
City-jubilæums-tilbud i april


Sæsonpremiere-udsalg i juli




Strøget – før og nu
Et avisudklip fra Jydske Tidende med et gammelt (1918) og et nyt (1982) foto af Vimmelskaftet ved Badstuestræde. Med lidt god vilje kan man skimte Karsten Philip Pelse i gadens højre side.

Flere århundreder til forskel – skulle man tro. Mellem de anstændigt klædte promenerende herrer og fruer blandt automobilerne i Vimmelskaftet. Og de mere eller mindre påklædte strøgfolk i en international hovedstad anno 1982. Men der er kun omkring 60 år imellem, at de to fotografer har fanget livet fra nøjagtig samme vinkel i Vimmelskaftet, eller Strøget, i Københavns hjerte.
Vimmelskaftet hed i middelalderen Tyskemannegade på grund af de mange tyske, især lybske, handelshuse i gaden. I 1100-tallet lå husene på gadens sydside direkte ud til vandet, og kvarteret var præget af fremmede handelsfolk. I 1600-tallet fik gaden sit nuværende navn – Vimmelskaftet. Dengang gik trafikken ad Skoubogade og Skindergade til Gammel Torv. Dette gadeforløb havde form som et vimmelbor, et boreredskab med skaft som en krumtap.
Snapshots fra “Håndværk 82” i Bella Center



Årets pels

På en mærkat på bagsiden af pressefotoet står der:
Årets pels ’82. Opgaven pelsfoeret frakke havde Karsten Philip løst ved at lave en judolignende jakke i lammenappa og foeret den med rillekanin, og den blev denne gruppes vinder. Jakken er meget vid og har en stor bred krave, der kan knappes helt over på højre skulder. 6.900 kr.

Rentefri kredit i oktober





Nedsatte Saga-minkkåber i december

Fortsættelsesudsalg i januar-februar 1983



