I 1886 gik buntmagerne i provinsen sammen om at danne en interesseorganisation. Initiativet kom fra Odense, hvor buntmagerne allerede havde en velfungerende forening. Den landsdækkende organisation fik navnet Hatte- og Bundtmagerforeningen i Danmark, og blev stiftet på en generalforsamling i Aarhus Håndværkerforening med 70 medlemmer.
Hatte- og Bundtmagerforeningen i Danmark blev medlem af Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk.
Den sørgede for at blive en virkeligt landsdækkende forening ved at tillade ekstraordinære medlemmer blandt Københavns buntmagere, grossister og fabrikanter og deres repræsentanter. I Københavns var håndværkerne fortsat organiseret i henholdsvis hattemagerlavet og buntmagerlavet. I sidstnævnte var Christian Sønderby en meget aktiv oldermand fra 1919 til sin død i 1932.
I 1913 begyndtes udgivelsen af en fagblad Dansk Hatte- og Bundtmagertidende, der var skrevet og ejet af redaktør Weyergang fra Aarhus. Efter hans død i 1934 overtog foreningens bestyrelse udgivelsen.
Den søgte at varetage fælles anliggender som rekruttering og uddannelse, spørgsmål om told og import, ensartede priser på konservering af pelsværk, overenskomster med mere. I 1929 protesterede foreningen mod den nye lukkelov, der krævede at handlen skulle ophøre kl. 8. Butikshandlen mellem kl. 7-9 aften var af stor betydning, og derfor var de glade for, at de også under den nye lov kunne holde åbent til kl. 9 lørdag og dagen før en helligdag.
I 1930’erne gik foreningen ind i spørgsmål om mærkning, garanti og reklameplakater. Den eneste reproduktion jeg kan finde er sort-hvid.
Derudover stiftede foreningen en legatfond for ældre medlemmer og deres enker ved at samle tidligere donationer, blandt andet to donationer fra Nathan Philip og J. Goldstein & Søn fra omkring 1930.
En andet stort projekt var indsamlingen af værktøj og økonomiske midler til at rejse et minde for hattemagerfaget. Det begyndte i 1923 og endte i 1930 med åbningen af Hattemagerens Hus i Den Gamle By i Aarhus.
Hatte- og bundtmagerforeningens årsmøder med generalforsamlinger blev vigtige mødesteder for branchens netværk. På de to gruppefotos, der findes i Goldsteinarkivet, ses Nathan og Gudrun Philip stående i midten af gruppen, lidt i baggrunden. Det billede fra en stor sal med masser af blomsterarrangementer foran gruppen stammer måske fra foreningens jubilæum i 1936, der blev fejret i Odense med gallamiddag, skåltaler og festsange.
Udsnit
Buntmagerne i provinsen
Præcis hvorfor provinsens buntmagere i 1886 fandt sammen uden om københavnerne er ikke nævnt i foreningens historie. Jeg antager, at de var underlagt de samme strukturelle forandringer, der gav dem et oplagt interessefælleskab, mens hovedstadens håndværkere befandt sig en mere uklar situation. På den ene side var beklædningsbranchen i ved at udvikle sig til Skandinaviens største industriklynge, der skabte helt nye muligheder og begrænsninger. Samtidig var der nichemarkeder rettet mod de nye og gamle eliter, der kun fandtes i storbyen.
Hattemagerhåndværket var nærmest forsvundet i løbet af 1800-tallet, og buntmagere havde overtaget salget af hatte i takt med, at de blev industrielt fremstillet og indkøbt til salg. Hatte- og buntmagerne befandt sig dermed i en blandingsøkonomi, hvor de fungerede som rent detailled for en del af deres varesortiment – især hattene – men var producenter af et andet – pelsværk, især kåber.
Udenfor deres butikker kunne man se symbolerne fra begge fags lav – hattemagernes i øjnefaldende høje hat og buntmagernes udspændte skind.
De kan ses på et foto af Edward Jørgensens butik i Odense fra ca. 1900. Edward Jørgensen var en af de Odense-buntmagere, der stod bag initiativet til en landsdækkende forening. Symbolerne er også tydelige på et (lidt senere) foto af Marius Mørchs butik i Slagelse.
Jeg linker til lokal- og stadsarkivernes digitale ressource, som jeg har gennemtrawlet for billeder af buntmagerforretninger før 1. verdenskrig.
Det ældste, jeg har fundet fra ca. 1880, er fra Holbæk, hvor familien Tofte drev forretningen i Ahlgade 59 i flere generationer. Billedet viser et udsalg af stråhatte på et par borde foran butikken. Ved siden af buntmageren i hvid kittel står en arbejdsmand, der meget prosaisk minder om, at butikkerne solgte hverdagsfornødenheder til jævne folk.
Hos buntmager V. Nielsen i Bredgade 30 Herning, ca. 1910 ser man forrest i vinduet et udvalg af herrehatte, inklusive filthatte, kasketter og en enkelt matroshue. Der er også enkelte pelshatte og -kraver, og man kan skimte mere pelsværk længere inde i butikken. Noget lignende er tilfældet hos J. M. Jensen i Hjørring.
De buntmagere, der rådede over to butiksvinduer kunne fordele hatte og pelsværk mere lige, hvis de ønskede. Det ses hos Christian Hansen fra Assens, Jens Fusager i Viborg og måske også hos Johannes Jentzsch i Horsens.
Der var mindst én buntmager i alle provinsbyerne. Odense havde otte buntmagere, der som nævnt var så velorganiserede, at deres lokalforening kom til at danne mønster for den landsdækkende forening.
I Nakskov havde der været tre buntmagere indtil Jacob Goldstein forlod byen i 1880. En af dem der blev tilbage var hans gode ven og trofaste kunde Moses Cohn, hvis billede fra Industri- og Landbrugsudstillingen 1898 er mest kendt. Men et lidt senere foto af hans forretning, viser at hattene også fyldte mere end pels i hans butiksvinduer.
En lille by som Varde havde to buntmagere. Den ene var Adolph Nissen, der specialiserede sig i fodposer og pelsværk til terapeutiske formål, og som var mangeårigt medlem af foreningens bestyrelse.
Den anden var buntmager Achilles, hvis forretning blev videreført i tredje generation af Karen Achilles. Hun havde forretning i Storegade 39, hvor huset er fremskudt for husrækken, så butikken har et prominent hjørnevindue. Det har givet en usædvanlig fin vinduesudstilling, og det har givet indehaverne et uhindret udsyn til gadens liv og trafik.
Seks af de ti buntmagere, jeg har linket til, var kunder hos J. Goldstein & Søn omkring 1910.
Billedet er vistnok taget på årsmødet med generalforsamling i Aalborg i 1935. Manden der sidder i midten på første række er Valdemar Nielsen, bestyrelsesformand fra 1931. Til venstre for ham sidder en skaldet med briller – Frederik Bindslev, tidligere formand og æresmedlem. Nathan og Gudrun Philip ses stående i midten på tredje række. Skriv gerne til mig, hvis I genkender flere personer.
