Da J. Goldstein & Søn var flyttet til Vimmelskaftet, gav fagbladet Dansk Hatte- & Bundtmagertidende 1. januar 1953 en begejstret beskrivelse af firmaets nye faciliteter. Her kan man læse om innovative tiltag som showroom, transportvogne med gummihjul, veldesignede lysforhold og fleksibel pladsanvendelse.
Dygtige arkitekter er nået frem til den bedst tænkelige vægfarve og belysning for det vanskelige sorteringsarbejde. – Sammenklappeligt ekspeditionskontor – Showingroom – gennemtænkt placering af lagre, kontorer m.m. gør arbejdet rationelt. – Det gamle pengeskab, der har fulgt firmaet i dets snart 75 år.
Et af vores ældste, største og mest kendte pels-engros-firmaer har måttet flytte, da ejendommens ejere selv skal bruge lokalerne. Man erhvervede en dejlig gammel bygning midt på strøget i København, hvor og i hvis nærmeste omegn snart de fleste pelsfirmaer har til huse. Foreløbig har man flyttet lageret med pelsvarer og skind til en af ejendommens store etager, efterhånden følger alt det øvrige med.
Da dette skridt nu engang måtte tages, besluttede man at indrette det hele så tidssvarende og godt som overhovedet muligt, og arkitekt Helweg Møller og hans medarbejder, arkitekt Metz fik til opgave at indrette vel nok Københavns mest moderne pelsvarelager i dag. Vi har set det, og det ser ud til, at de to herrer har skilt sig uhyre godt fra opgaven.
Meget fordelagtigt er kontorer, bogholderi m. m. helt skilt fra selve lageret med tilstødende ekspeditionslokaler. Alle veje mødes i en elegant forstue, hvor en skillevæg med matte ruder skjuler kontorerne og damen, der tager imod. Herfra kan man komme henholdsvis til kontorerne, lageret, direktørens kontor, forsendelsesafdeling og personalets kantine. Det hele ligger i en stor vinkel, hvis ene side vender mod gaden. Her han man det store lager og sorteringslokaler.
Netop som vi kom derind, trillede en morsom varevogn på lave, men solide gummihjul ind i lokalet, lydløst og elegant, selvom den var læsset med rå skind af grønlandske sæler. Sådanne vogne, som vi kender fra banegårdene, stod og kørte overalt, så man let og uden kraftanstrengelse kan transportere de store skindbundter fra den ene ende af huset til den anden. Når de ikke er i brug, parkerer de uden at fylde op under lokalets lange midterbord, hvor bl. a. skindene sorteres eller bundtes. Så solide og samtidig lette er disse vogne, at de kan køres ned med elevator ud på gaden og som ingenting trilles til det nærmeste posthus med dagens forsendelser, og de kan rumme meget.
Langs lokalets store vinduer mod gaden løber en uafbrudt række af sorteringsborde. Det er let at arbejde i lyset af de talrige lysstofrør, der virker dobbelt godt sammen med de blålige vægge.
AFSLUTNINGEN ER FALDET UD. Jeg sætter den ind, når den dukker op fra arkivkasserne.
